Mellemøsten {{forumTopicSubject}}

Den første rejse jeg selv har haft var Interrail, Jeg kan huske det var en Søndag og det pissede ned en sommerdag, havde set reklamer i tv om Interrail og tænke: "hvorfor ikke" Jeg har altid været spontan dengang, så da mine forældre ikke var hjemme skrev jeg: " taget på ferie i Europa"

En spændende rejse ned gennem Tyskland, Frankrig, Portugal, Spanien, for så at ende ved havet til Afrika - tog en færge dertil -

Hele rejsen var en duft af oplevelser et kulturel oplevelse, I Marokko fik jeg sandkage til morgenmad og en kop kaffe som jeg aldrig glemmer - nøj hvor den smagte godt. Jeg kunne så kun rejse til Rabat så er Europa slut. Her havde nogle beduiner slået telte op - og jeg travede lidt rundt med min orange rygsæk med alu stænger. her var ikke et hotel i syne i området, så jeg var så heldig at blive inviteret til at nyde en kop te, i et telt.

Det var starten på interessen for Mellemøsten - selvom afrika jo ikke er Mellemøsten. Så jeg har været i Iraq, Israel, Iran, Saudi arabien.

Jeg har spist de mest mærkelige ting, på trods af at jeg hader indmad, Fårehjerne, Fåre øjne,

Ikke mine livretter, men i Mellemøstlige lande hersker der en høj etik - man ikke kan ignorerer, for ellers er det krænkende og uforskammet. Så man må bøje af for sine hmmm uvilje med den lokale spise.

Når jeg har rejst i Mellemøsten så er det bag om landet, Gider ikke en tysker bar med pølser og fritter. Det kan man jo altid spise når man lige tager ned om grænsen og henter et eller andet. Når man rejser bag om landet lære man den rigtige kultur, deres tro som er så stærk som man ikke tror muligt. Jeg blev spurgt om hvad jeg tror på - jeg må bøje af og sige at jeg er mellem en masse tro, men har ikke belsuttet mig.

En sjov hændelse var at min rejsekammerat var i det østlige Tyrkiet i bjergområdet, hvor vi køre en møg bil som dårlig kunne slæbe os op af bjerget, så stod der en soldat med sit våben og pegede på os, jeg sagde: kør, vi skulle ikke nyde noget. Da vi kom op på toppen hvor der var en lille landsby, så gik vi ind på den lokale kro, og fik så hatten passede, men der var ingen mulighed for overnatning, så jeg spurgte værten om der var en mulighed?

Han stillede sig op på disken og spurgte om der var nogen der kunne give os husly? det var der så en der kunne, i en lade, fint nok. Så går døren op og ind kommer en svedig soldat med geværet slæbende efter sig og omfavner værten - det var hans søn.....bommer.

Men den fik vi reddet med at vi var bange for banditter som jo huserede i Østtyrkiet på det tidspunkt.

Men det er sjovt at huske tilbage på de oplevelser man har i livet.