1973 ja jeg husker det, men for politikerne var det kun et nr. {{forumTopicSubject}}

Ja lad mig fortælle hvordan jeg var aftensmadtid blev gjort opmærksom på at min Rare Forstander på Høng Børnehjem at vi sku tale sammen efter aftensmaden, jeg husker ikke hvad vi fik at spise.
Men efter aftensmaden mødtes jeg med Hr. Stub som sage Leon du skal lige have en pille, hvor efter Hr. Stub fortalte mig at min mor var død, jeg begyndte først at grine, men ku se på Hr. Stub at det var rigtigt og ja jeg græd, ikke ret meget, jeg havde nemlig (øvet mig i at min mor døde) en alt for tidligt som 32.årig, året forinden havde jeg ligget i sengen og hvor min mor kom ind og lage sig og spurgte mig om jeg ku tænke mig at komme hjem og bo, mit svar var nej (Da jeg var glad for at være på Høng børnehjem), jeg måtte også på vores sidste nytårsaften lide den smerte at blive smidt i seng (fordi jeg ikke vil høre efter hvad hendes kæreste Christian sage), så jeg stod ude i køkkenet hvor min mor kom ud og vil slå mig (jeg slog mine arme omkring min mor, så hun ikke ku skade mig og sig selv), jeg gik i seng og blev sendt tilbage til Høng Børnehjem Nytårsdag, jeg har senere i livet tænkt over om det var min skyld at hun blev medicinforgiftet.
Jeg husker hvordan jeg efter min mors død, når jeg kom til København kiggede op på alle de buser som kørte forbi mig, da jeg tænkte at jeg jo ku være heldig at få et glimt af min mor, hun var måske ikke død, hun vil bare have ferie og være fri for mig et stykke tid.
Husk jeg var kun 14.år og elskede min mor på godt og ondt og i systemet var hun kun et CPR.nr.