{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
827 visninger | Oprettet:

følelser .. har selv skrevet det {{forumTopicSubject}}

tag jer ikke af stavefejl. ddet er et lille udreg af det jeg har skrevet pt. vil have høre respons.

Mærker luften omkring min kolde krop, trykke hårdt ind med hver eneste knogle. Vejrtrækningen forværres for hver sekund der går.
Inden er kold og bider sig uønsket fast i alt hvad den kan få fat i.
Efterlader min krop i en tilstand mellem levende og død. Mærkerne rund omkrig fortæller os alt.
Blodet stivner og falder som blod isterninger på den kolde sti.
Stemmer hvisker svagt lyset forsvinder synet forsvinder svagt i takt med kroppen siger stop for det hårde pres.

Kræfterne svinder væk smerten vokser som ukrudt. Ingen vej tilbage måske skulle man træde det sidste skridt ud over kanten hvor smerten forsvinder sammen med oplevelserne i denne verden.
Står i skyggen af sin egen skygge hvor lavt kan man synke.
Forenet med smerten og mørket i samme ulykkelige krop.
Skrigende lammer alt omkring os, kaster sig frivilligt i armene på døden og giver op. Modet slipper op, når troen død.

Flygter, forsvinder, Stikker af skammer mig over livet slutning, ingen har skulden i dette store puslespil.
Forsvarsløs alene i mørket, det min egen slutning på et værdi løst liv.
Træder tilbage lader hadet optage mit for sidste gang kommer aldrig tilbage.
Hukommelsen er blevet slettet, byttet om med en anden verden. En anden person vil overtage min ensomme krop, men ikke uden kamp.
Giver de sidste krampetrækningen af energi til at komme væk men lænkerne strammer om min ankel, og sårene er friske og åbne.

En følelse vokser sig gennem min fortabte krop, og viser et svagt håb fremme i mørket. Når aldrig der hen i tide. Smerten er nået til hjernen som ikke kan følge med mere.

Kroppen er drænet fra de sidste svage livstegn. Har gravet min egen grav i tvang, og ser på gravstenen. Altid omkring rives i itu.
Svæver oppe hvor selv fuglene ikke kan nå, ser ned at dem der misbruger deres liv for selv de skal gå en grum skæbne i møde.
Ilden brænder mig og sårene vil aldrig hele mit hjerte tog i fra mig er tom inden i. Min sjæl er borte sammen med chancen for overlevelse.
Knivbladet er varmt det opvarmes at blodet fra kroppen.


Kommentarer på:  følelser .. har selv skrevet det
Kommentér på:
følelser .. har selv skrevet det

x