Japan giver fornyet tro på atomkraft {{forumTopicSubject}}

Japan giver fornyet tro på atomkraft
By Hedegaard | March 15, 2011

Der tales meget om katastrofen i Japan. Faktisk er den ikke så slem, som medierne antyder, men dernæst er den beviset på, at atomkraft er vejen frem.

Først den tekniske

Efter at have læst en omfattende artikel om den måde anlægget fungerer på, er jeg ikke bekymret. Den er ikke skrevet af en ekspert på området, men vedkommende er dog ingeniør og forsker ved MIT, hvis afdeling for atomfysik og ingeniørvidenskab lader til at bakke artiklen op. En lignende gennemgang findes også på dansk. Samme forfatter, min gode bekendte Kian Conteh, har ligeledes begået et indlæg om radioaktivitet, hvor forskellige værdier sættes i perspektiv. Kian skriver:

En banan på 150 g leverer 520 picocurie stråling, hvilket er nok til at lastbiler med bananer jævnligt udløser alarmen på toldernes sensorer, der leder efter atomsmuglere til USA. Efter atomulykken på Tremileøen sporede man radioaktiv iod i mælk, der afgiver 20 picocurie pr. liter hvilket svarer til at skære en banan i 26 stykker og spise en af dem.
Three Mile Island er i øvrigt blot en af mange nedsmeltninger, den mest kendte, selvfølgelig, er Tjernobyl, som også er den eneste egentlige katastrofe.

Som supplement til Kians nævnte værdier kan jeg uddybe med, at man inhalerer 0,04 picocurie med hver smøg, og at en hjerne- eller leverscanning svarer til 1.000.000.000 picocurie. Sagt på en anden måde: Hvis jordens naturlige baggrundsstråling svarer til prisen på en hamburger med sodavand, så svarer en smøg en en enkelt pomfrit og en hjernescanning til prisen på en motorvej fra København til Madrid, 4.000km. Begge dele ufarligt.

Strålingen ved ulykken i Japan er så lav, at den medarbejder, der har været værst udsat, er blevet udsat for, hvad der svarer til godt 16 års naturlig baggrundsstråling og får dermed ikke åbenlyse symptomer, skriver Times.

Dernæst til sammenligningsgrundlaget

Modstanden mod en bestemt energiform må vurderes relativt, dvs. ikke vurderes i sig selv men i sammenligning med de andre muligheder, der er for energiforsyning. I den forbindelse kan det kun undre, at atomkraft ikke bare er frygtet men ofte forhadt. Se på alternativerne:

Olie

■Der bruges godt 90 gram at fremstille 1kWt
■Det er håbløst forurenende, særligt gennem udledelse af CO2 i atmosfæren.
■Det er nemt at arbejde med også i små anlæg som f.eks. biler, og erfaringerne er store
■Risikoen for ulykker er ikke ubetydelig, og når det går galt, skader det miljøet betragteligt.
Brint:

■Der bruges ca. 30 gram til at fremstille 1kWt
■Det forurener ikke, men fremstillingen gør typisk i høj grad, da Brint skal udvindes
■Sværere at arbejde med end olie, særligt i mindre anlæg, begyndende erfaringer
■Ulykker kan ske, bl.a. da der er tale om en gas.
Solceller:

■Det tager 0,01m2 solcelleanlæg 1 år at fremstille 1kWt – der er dog mange forskellige typer
■Det forurener ikke, men optager relativt meget plads
■Ustabil som forsyningskilde, ringeudnyttelsesgrad
■Lav risiko for ulykker og kun at ringe omfang
Vindmøller:

■Det tager ca. 7 sekunder at produce 1kWt – typisk mølle, udregnet som gennemsnit af typisk årlig drift
■Det forurener ikke, men generer eventuelle omkringliggende beboelse og natur
■Yderst ustabilt som forsyning – kan ikke stå alene, umulig til brug i f.eks. biler
■Lav risiko for ulykker, dog kan afrevne møllevinger forsage store skader.
Atomkraft:

■Der bruges ca. (1/21889) gram til at fremstille 1kWt
■Der forurener ikke, men opbevaringen af affaldsprodukter kræver sikre områder
■Det er relativt nemt at arbejde med, dog problemer ved mindre anlæg
■Ulykker kan ske, men moderne anlæg er følgeskaderne begrænsede
Bemærk i den her forbindelse, at jordskælvet i Japan – som er blandt fem(!) værste, der er registreret nogensinde – og den medfølgende flodbølge ville have revet enhver vindmølle til jorden, ligesom brint- og olieanlæg ville have lidt samme eller værre skæbne end atomkraftværket – som der altid er enorme krav til. Dertil kommer, at værkets reaktorer er taget i brug mellem ’71-’79 og er dermed alle over 30 år gamle.

Konklusionen

En ting er, at nogen ønsker at satse på f.eks. vindmøller. Det er ikke uforståeligt, men vindmøller kan ikke stå alene. Der skal permanentfungerende energiforsyning til. Her vælger selvsamme politiske røster ofte at gå imod atomkraft og påstå, at dette ikke løser problemerne med fossile brændstoffer. At en overgang til atomkraft ligefrem ville være skadelig, fordi det fjerner fokus fra det vigtige: vedvarende energi.

Man må undres og spørge sig selv hvorfor? Hvorfor ønsker nogen i den politiske debat at være imod en ren og enormt kraftig energikilde og i stedet insistere på at alles baghave skal fyldes med larmende og æstetisk generende vindmøller?

Jeg undres…