{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.094 visninger | Oprettet:

Chuck N
Chuck N
Tilmeldt:
6. jan 2009
Følger: 1 Emner: 76 Svar: 234

Ting vi ikke orker høre mere om i 2009 {{forumTopicSubject}}

Politikere, der melder sig ud af partier
Hvis trenden fortsætter, vil der i 2021 ikke være et eneste parti på Christiansborg, men blot 179 fornærmede løsgængere, der surmuler på hver sit kontor.

Talentjagt
Nu har der været tre gange "Popstars", fire gange "Stjerne for en aften", fire gange "Scenen er din", to gange "Idols", en sæson af" X-Factor" og en sæson af "Talent 2008". Kan man efterhånden ikke gå ud fra, at alle danskere med blot marginalt talent for et eller andet er opdaget nu?

Danske hold i Champions League
Nogle gange handler det ikke bare om at være med. Nogle gange handler det om at holde sig væk, når de store drenge spiller fodbold, så man ikke bliver rundbarberet for øjnene af millioner af tv-seere.

Finanskrisen
Årets finanskrise skulle angiveligt være den værste siden depressionen i 30'erne. Jo, jo, det har da også været en fin lille krise, men når alt kommer til alt, er det stadig lidt af en light-version. Har du måske spist rottekød, været i slagsmål om en dunk benzin eller gået rundt kun iført en tønde, fordi du havde solgt alt dit tøj? Nej, vel.

Almindelige mennesker i tv-nyhederne
Især TV 2 Nyhederne kan ikke fortælle om boligmarkedet, udlændingepolitikken eller bandekrigen uden at en lind strøm af Rød Look-rygende førtidspensionister skal give deres - typisk temmelig banale - syn på verdens gang. Skal vi ikke aftale, at 2009 bliver året, hvor man minimum skal have en ph.d. i et eller andet, før man må komme til orde i fjernsynet?

Mælk uden fedt
"Nyhed fra Arla: Ultra-mini-light-mælk: gråt vand, der kun smager marginalt af mælk, men til gengæld har en fedtprocent på kun 0,0001." Hvad er der nu egentlig galt med letmælk?

Gadgets, der begynder med i
Den der iPhone er da fin - lige indtil iCable, iStik, iHome, iBlik, iNo Quiz Game, iBikeConsole og iLuv Slim Desktop Video iPod Dock begyndte at lugte af, at nogen malker en god idé.

Rapperen Natasja
Det er ikke politisk korrekt, men nogen må jo sige det.

IC4-tog
Det minder mere og mere om Loch Ness-uhyret og Den Afskyelige Snemand. Alle har hørt om dem, men ingen har set dem.

Arrige kokke på tv
Nu slapper I lige af, råbehoveder. Det er okay, at chefen for NASA hidser sig op, hvis en af hans ansatte spilder kaffe i kontrolpulten under en raketopsendelse. Men der er ærlig talt ingen grund til at tage sådan på vej, bare fordi en soufflé falder sammen.

Retro
Seneste retrobølge er 90'erne - det betyder, at vi altså lige bliver nødt til at holde en pause med alt det retro-halløj i nogle år, ellers overhaler retro-tiden real-tiden, og så bliver det for alvor svært at følge med i, hvad der er moderne.

Arbejdsløsheden
Først var det helt galt, at der var så få arbejdsløse. Virksomhederne "skreg på arbejdskraft", og det var nærmest nødvendigt at importere det halve af Polen for at følge med. Så steg arbejdsløsheden en anelse, og så var det også helt galt. Nu må I blive enige.

Livsstilseksperter
Kan det blive ved med at være spændende, at eksperter i det herligt diffuse begreb "livsstil" kan kigge på et menneskes redskabsskur og konstatere, om vedkommende køber økologiske æg eller buræg? (Tip: Nej).

Kvindelige krimiforfattere
De er garanteret fine, de der femi-krimier med lesbiske single-retsmedicinere, der opklarer forbrydelser, inden de skal hente børn i vuggestuen og tage stilling til, om de skal lave lasagne eller spaghetti med kødsovs til aftensmad ... Vi gider bare ikke høre mere om dem.


KILDE : http://msnmand.dk/article/28810

(IKKE MIt eget ) smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ting vi ikke orker høre mere om i 2009
Kommentér på:
Ting vi ikke orker høre mere om i 2009

Annonce