LÆS LIGE DENNE EVENTYR OG KOMMENTER {{forumTopicSubject}}

LÆS LIGE DENNE EVENTYR, OG SKRIV, HVAD DU SYNES OM DEN. KOM GERNE MED FORSLAG, HVORDAN DEN SKULLE GØRES BEDRE.

TAK PÅ FORHÅNDEN.




Der var engang for mange år siden, var der en prins, der hed Harry som red på sin hvide hest på en varm sommerdag. Solen skinnede, træerne var grønne og fuglene sang. Han sang, mens han red. Lidt længere ude for byen, kunne han se en flot pige med langt hår som plukkede blomster.
Han steg af, og lod sin hest stå ved et træ. Prinsen gik hen til pigen. ”Halløj, sikke et dejligt vejr, må jeg nok sige.” sagde han og smilede. Pigen kiggede op mod prinsen. ”Ja, det er da et godt vejr i dag.” svarede hun. ”Er du virkelig Prins Harry?” spurgte hun og rejste sig. ”Ja, jeg er Prins Harry. Hvad hedder du?” sagde prinsen. ”Det er mig en fornøjelse at møde dig. Jeg hedder Ingrid.” sagde hun. ”Vil du med hjem til mig?” spurgte prinsen hende. ”Det vil jeg meget gerne.” sagde hun.
Så red de hjem til prinsen. Da de nåede til slottet, steg prinsen af og tog sin hånd mod hende. ”Det er et stort slot.”sagde hun og så sig om. ”Følg med mig, så kan du se hvordan jeg bor.” sagde prinsen og viste vej. Ingrid fulgte efter prinsen inde i slottet. ”Hvor har du været henne?” sagde kongen, da han så prinsen med en pige. ”Jeg var ude og red en tur. Men far, jeg har fundet en pige, som jeg vil gifte mig med.” sagde prinsen. ”Ingrid, det er min far, Arthur.” ”Det er en fornøjelse at møde dig.” sagde hun og bukkede. ”Hmm.. Der er aftensmad om 15 minutter, Harry.” sagde kongen og gik. ”Bliver du og spiser med?” spurgte prinsen Ingrid. ”Ja, det vil jeg da gerne. Men var det rigtigt det du sagde, at du ville giftes med mig?” sagde hun og rødmede. ”Selvfølgelig. Dig vil jeg gerne giftes med.” sagde han og viste Ingrid hen til stuen. ”Du skal lige møde min mor.” sagde prinsen og kiggede på hende. Hun nikkede, da han så på hende. Da de kom ind i stuen, sad dronningen der. ”Hej mor. Se hvem jeg har taget med hjem. Det er Ingrid, mor.” sagde prinsen glad. ”Davs. Hyggeligt at møde dig, Ingrid. Sæt du dig bare ned.” sagde dronningen. Så satte prinsen og Ingrid ned.
Da de var færdige med at spise, ville prinsen vise Ingrid noget. Prinsen tog Ingrid i hånden.”Kom med mig, så skal jeg vise dig noget.” sagde han. ”Hvorhen?” spurgte hun nysgerrigt.”Det får du først at vide om lidt.” sagde prinsen og smilede. De gik hen til stalden, hvor prinsens hest var der. Prinsen kom op på hesten og rakte sin hånd mod Ingrid, så hun kunne komme op. Prinsen red, mens Ingrid sad bagved og fulgte med hvor han red hen. Henne ved byen, steg han af hesten. Da han steg af, kunne han se en stor snegl gående. ”Prøv at se der, Ingrid.” sagde han og troede ikke sine egne øjne. Men Ingrid var der ikke. Hvor var hun henne, tænkte han? Umuligt, hun var jo lige her sammen med mig for lige stykke tid siden. Prinsen løb for at finde Ingrid. Han kunne mærke frygten af den store snegl var efter ham. Han så efter den store snegl, men den var pludselig væk Den er sikkert nok gået sin vej, tænkte han. Han kunne høre et skrig længere meter fra ham. Det var sikkert nok Ingrid som skreg tænkte han og løb efter skriget. Han kunne se Ingrid var fanget af to toldmænd.
Han kunne se skyggen foran ham. Skyggen lignede en stor snegl. Han vendte sig om og så det var den store snegl. Han tog sit sværd frem og prøvede at kæmpe mod den. Sneglen tog prinsen og slyngede ham væk. Prinsen landede på jorden. Av, hvor gjorde det ondt, tænkte han. Det skal sneglen få betalt. Sværdet lå lige få meter fra ham. Han prøvede at tage den, men det gjorde helt vildt ondt i ham. Han kravlede stille roligt hen til sværdet og rejste sig. Han trak sit sværd mod og skar sneglen ved halsen. Men såret blev helet med det samme. Han løb hen til hesten. Han red tilbage for han skulle hente sin broder.
”Min kære broder. Vil du ikke engang nok hjælpe mig med at redde Ingrid?” spurgte prinsen sin broder. ”Jo, det vil jeg godt. Men du skal gøre mig en tjeneste, når jeg beder dig om noget.” sagde han. Prinsen fortalte broderen om den store snegl, to vagter og om Ingrid.
Broderen gik ind i kammeret og hentede en bue og pil. Han skar sin håndled, og dyppede blodet på pilen. ”Pilen er forgiftet, fordi der er blod fra et menneske som gør at sneglen dør.” sagde broderen.
Hvor var hans broder klog og vidste alt det om det, tænkte prinsen. ”Lad os komme afsted!” råbte prinsen og gik. Broderen fulgte efter prinsen. De tog hver sin hest og red ind til byen.
Prinsen og broderen ledte efter sneglen. En stykke meter frem, kunne prinsen se sneglen gå rundt i gaden. ”Se der, broder.” sagde prinsen. ”Du går den vej, og jeg den vej.” sagde broderen og pegede.
Prinsen gik til højre, og trak sit sværd op. Mens hans broder stod klar med sin bue og pil.
Sneglen så dem og løb efter prinsen. ”Sigt efter den!” råbte prinsen. Broderen skød pilen efter sneglen. Pilen ramte sneglen lige ved maven. Den faldt om på jorden og der løb hvid blod ud af sneglen. ”Hvor ser det virkeligt klamt ud, og det stinker også.” sagde broderen. Prinsen nikkede.
”Vi skal finde Ingrid inden det bliver mørkt.” sagde prinsen uroligt. ”Hjælp mig en eller anden!” skreg en. Det var sikkert nok Ingrid, der skreg. ”Vi skal den vej, hvor lyden kommer fra.” sagde prinsen og viste vej.

De gik og gik med deres hest. Så kunne de se to vagter som var troldmænd som vogtede rundt om tremmeburet ved en lille gyde. Broderen trak sit sværd op og gik straks til angreb mod vagterne.
Broderen havde dræbt vagterne, og de faldt om. Prinsen gik hen til tremmeburet og åbnede buret.
”Jeg er her, Ingrid. Har du det fint?” sagde prinsen og rørte hende. Ingrid nikkede og blev glad, da hun så prinsen kom og reddede hende. ”Det her er min broder Karl, som du ikke har mødt.” sagde prinsen. ”Hej Ingrid.” sagde broderen. ”I er som skabt for hinanden.” sagde broderen. Prinsen blev glad, da hans broder sagde det. ”Tak for hjælpen, min broder.”sagde prinsen. ”Selv tak. Vi ses.” sagde broderen og gik.

Året gik, så fik prinsen en kone, og det blev Ingrid. Hun fik en trone og blev prinsessen. De levede lykkeligt til deres dages ende.