{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
827 visninger | Oprettet:

Bolig dilemma?!? {{forumTopicSubject}}

Mig og kæresten bor sammen.. det er inkl vores to hunde.
Det kan ofte bliver ret trangt og vi har længe ledt efter en anden lejlighed men uden held, det er ret svært når man skal have husdyr med..
Jeg både arbejder og går i skole der hvor vi bor nu, som er super nemt og min kæreste tager enten toget eller bilen hver morgen til roskilde hvor han arbejder.
Han er så blevet tilbudt en lejlighed, 10 kvadratmeter større end den vi har nu, i en by der ligger ca 17 km væk. -I selv samme by som jeg flyttede fra for lidt over et halvt år siden.
Jeg kan ikke klare byen.. jeg hader stort set alt og alle der er i den by og det har han meget svært ved at forstå.
Udover det synes jeg at det bliver unødvendigt meget mere besværligt for mig, da jeg så skal til at tage bus/tog og derefter cykel hver eneste morgen. (Er der noget jeg hader så er det at være afhængig af offentlig trafik, den kan man aldrig regne med)
Som en 3. ting så rider jeg nogle gange i weekenderne for en jeg kender, det ligger ret langt væk, men jeg kan tage bus fra hvor jeg bor nu. -Det kan jeg ikke hvis jeg flytter.
Alle de punkter synes han er latterlige og småting, hvilket han jo sagtens kan sige, for det er jo min hverdag og ikke hans. Eller er det bare mig?
Han vil bare meget gerne væk, finde en større lejlighed og det vil jeg også, men jeg har mine principper og jeg vil ikke væk for hver en pris.

Er det mig der er urimelig?

Jeg forsøger selv at finde lejlighed i den by vi bor i nu, og har skrevet os op på liste og sådan, men det er bare sjældent der er noget der er ledigt som opfylder de krav vi har..

Jeg hader at vi er uvenner og især når det er over noget der er så latterligt og jeg blev ærlig talt lidt sur da han ringede og sagde han havde fundet lejlighed og hvor det var henne for jeg har hele tiden sagt til ham at jeg aldrig nogensinde vil bo i den by igen.

Hvad skal jeg gøre? Er det mig der er urimelig?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bolig dilemma?!?
  • #1   20. feb 2008 Camilla.. det er da på ingen måde urimeligt, jeg syns helt klart at hvis man bor sammen eller skal flytte sammen skal det være et sted man begge ønsker at bo .. ellers bliver det fanme da svært at ha det godt der? og enda med hinanden ? man skal jo være forstående i et forhold.. hjælpe hinanden .. og det virker meget forkert det han gør! ihvertfald i mine øjne..

  • #2   20. feb 2008 den ene er en rottweiler den anden er en mastino/amstaff blanding, begge hvalpe mener de er 9 og 11 måneder.

    Lige nu har vi 40 m2, det er ikke meget, men forskellen på lejlighederne er omkring 1500 kr om måneden, hvilket jeg så også har sagt at de ryger altså hurtigt på tog og bus kort, måske endda mere.


  • #3   20. feb 2008 david - ja sådan har jeg det også. Han har snakket meget om at han gerne vil flytte ind til københavn, hvilket jeg også godt kan forstå og har sagt at det vil jeg også, eller ikke københavn men en forstad. Men det er bare så dyrt og det skal først være efter jeg er færdig med min uddannelse..
    Men det virker bare næsten som om at han er ligeglad med hvor fanden han bor henne... der er vi så forskellige, for det er jeg bestemt ikke. Jeg tænker meget over hvor jeg bor henne og det er noget der betyder rigtig meget for mig.
    Jeg kan så godt forstå at han er frustreret fordi vi ikke har særlig meget plads osv, men det eneste rigtige argument han har at holde fast i er at han sparer ca 30 km om dagen (hurra).


  • #4   20. feb 2008 10 m2 er jo heller ikke ligefrem nogen herregård jo smiley Mit råd ville nok være, at han skulle ta' at lytte til dig, og så skal i sammen intensivt lede efter noget andet... Det er måske svært, men nok ikke umuligt... Man skal ikke altid ta' det første og det "bedste"...

  • #5   20. feb 2008 Camilla.. heh ja det er jo ikke det bedste argument når sagen har så mange andre aspekter.. du bliver jo nødt til at holde fast i dit standpunkt hvis du virkelig ikke vil flytte derind .. og så er der jo ikke andet for end han må finde ud af hvad han syns om den måde .. bare fordi man bliver tilbudt en lejlighed der er lidt større betyder jo ikke at man skal tage den .. der skal nok komme mange andre jeres vej, og pludselig er der lige nøjagtig den i begge ønsker .. længere er den jo ikke .. man må bare være lidt tålmodig til tider jo smiley ikke forhaste alt ting, det kan være farligt!

  • #6   20. feb 2008 præcis!
    Jeg har skam heller ikke tænkt mig at bukke under på det punkt.
    Men det var ligeså meget måden han præsenterede det på
    "Skat jeg har fundet en lejlighed! Så vi skal flyttte!.... eller jeg skal flytte for du vil ikke kunne lide det"
    Jeg spurgte så om det var i københavn (det vil jeg måske kunne leve med alt afhængig af kvarter osv osv osv, men den by som han vil have vi skal bo i er altså bare en bondeby)..
    Og inden ordene flyver ud af munden på ham er han allerede indstillet på at vi skal være uvenner, og jeg hader sådan noget og bliver bare endnu mere sur.. kan ikke se nogen grund til at han siger sådan noget når han kender min holdning.
    Overvejede endda at sige til ham at det er fint hvis han vil bo der og flytte derhen, så bliver det bare for ham selv og det må han jo så tage stilling til hvad han vil.. men gider bare ikke at denne åndsvage diskusion skal eskalere og bliver endnu mere åndsvag smiley


  • #7   20. feb 2008 Camilla .. sikke dog en indstilling han render rundt med.. altså det er vel også fint hvis i kan bo hver for sig og ha det godt på den måde? men hvis i nu i forvejen bor sammen og begge kan se en god fremtid i jeres forhold, så virker det da lidt forkert ikke at tage hensyn til hinandens holdninger ? ud over det så er det som du siger ret så latterligt at gå hen og indstille sig på at være sur allerede for starten af.. sådan havde jeg det med min eks som jeg fik min søn med.. og det gik sq ikke ! man kan fanme ik gå og være sur på hinanden over småting heletiden .. det eskalerer og bliver til noget værre pis rent ud sagt.. og i vores vedkommende kan man sq ik være det bekendt over for sit barn .. undskyld for mit lille sidespring der smiley
    Men forstår dig udemærket, og du må jo ligge det på bordet som det er, og så må man vel tage den derfra?


  • #8   20. feb 2008 Ja... jamen jeg bliver bare så sur/irriteret og samtidigt kan jeg også godt se under alt det der og ved hvorfor han reagerer som han gør(det er dog ingen undskyldning).
    Vi har været en del uvenner for tiden, og som så mange andre forhold så skyldes det økonomiske problemer efter jul og tonsvis af regninger... han har så fået et rigtig godt job, men det hjælper barei kke noget at han først får sin første løn om halvanden måned og allerede vil til at bruge penge nu.. jeg må prøve at tage en snak med ham, han er bare ikke rigtigt til at snakke med på det punkt.. det er (næsten) enten hans mening eller også så gider han ikke diskutere det for så er det bare en latterlig holdning man har.. eller latterlige hobbyer, latterlige ting man bruger penge på.. (som fx mad) osv osv osv osv..
    han tænker sig bare ikke om og er ved at være træt af at det altid skal gå ud over mig og har flere gange overvejet om det så bare er det, at det aldrig bliver optimalt eller hvad? Men altså ja.. der spiller så mange ting ind..


  • #9   21. feb 2008 Tja .. det er da død irriterende .. det vil jo selvfølgelig være rigtig svært for mange lige efter jul .. kender det selv smiley det er en dyr tid hehe! men det skal man jo ikke lade sit forhold splitte af! Det er da også en ret så træls holdning, at alt det som han mener er rigtig ikke er noget man kan tage op til diskussion, sån blir man jo nødt til at indrette sig når man er i et forhold.. der går alt ikke efter ens hovede.. og hvis man virkelig vil være sammen må man også ofre noget for det!
    Det med at det aldrig bliver optimalt er jo også forkert, begge parter skal jo forsøge at gøre det så optimalt som muligt så man begge er tilfreds og glade med det man har er og i .. hvis ik det bliver tilfældet vil jeg ihvertfald ik være del af det .. men der er folk jo igen så forskellige smiley
    Håber du kan få ham igang med at snakke og forstå din side af sagen så der kan komme enighed .. !


  • #10   21. feb 2008 Ja vi forsøgte at snakke sammen igår og han mente så åbenbart at så måtte han flytte selv og så måtte jeg beholde den lejlighed vi bor i nu..
    Og ærlig talt, hvis det kommer til det så kunne vi ligeså godt bare lade være med at være sammen. Men det endte så med at han blev sur, gav lidt efter og sagde så at JEG skulle finde en lejlighed jeg kunne li så han kunne få fred.. forsøgte at forklare ham at det handler ikke om hvad jeg kan li, men hvad vi begge kan li, der mente han så at vi aldrig nogensinde ville blive enige alligevel..
    Så opgav jeg ligesom at diskutere mere smiley


  • #11   21. feb 2008 Arh .. altså, det er jo altid et skridt i den rigtige retning at han kunne finde ud af at bøje sig smiley
    Men hvis han sidder med den indstilling at i aldrig nogensinde vil kunne blive enige på det punkt alligevel, er det hele så ik lidt skudt i sænk i forhold til fremtiden? men man kan jo håbe han grubler lidt over det idag og i det mindste giver det en tanke.. og så indser at hvis han vil det her må i jo kunne finde ud af det sammen .. ellers kan man sq ik være i et forhold?
    Forstår sq godt du opgav at diskutere det er os svært når man skal snakke "fornuft" med en som på punkter (undskyld mit sprog) opfører sig som et barn .. Ikke for at jeg kender ham personligt jo, kun udfra de ting jeg har fået indblik i fra din side jo ..


  • #12   21. feb 2008 david, du skal ikke undskylde..for det er sådan set rigtigt smiley
    Og det irriterer mig at han opfører sig sådan og har den holding til stort set alt,er negativ og har opgivet påforhånd.. men vi fik dog snakket lidt igår og tror rent faktisk at noget af det jeg sagde sev ind..for han har allerede gjort en lille ting for mig, som han måske synes er lidt åndsvag og uden betydning.

    Men jeg føler bare rigtig meget at vi går fuldstændig forkert af hinanden, for han synes nemlig at jeg altid er sur og negativ lige fra starten af og jeg har det sådan om ham..og synes i øvrigt ikke selv jeg er sur..

    Men han er en af de typer, du kender dem uden tvivl godt, mener han er så skide klog, moden og ved det hele (og ofte er skide heldig!), men opfører sig på nogle punkter meget umoden, egoistisk... men altså, det burde jeg jo snart vide at jeg ikke kan lave om på.. vi har snart været sammen i 2 år, selvfølgelig med op og nedture, men vi er begge personer der påvirkes meget af situationen omkring os og set udefra er det måske meget logisk at vi snakker forbi hinanden hver eneste dag og for tiden ofte bliver uvenner hvis vi kommer hjem hver dag og forventer at den anden part er negativ, ikke villig til at gå på kompromis osv osv osv osv smiley


  • #13   21. feb 2008 Hehe smiley Ja det virker da til en smule sev ind! det håber jeg da ihvertfald for dig smiley
    Og ja jeg kender udemærket de typer der (min søster f.eks) ! de er sq så smarte og ved lige hvad der skal gøres hele tiden.. det er også fint i mange situationer, at være ovenpå og ha selvtillid ! men det er da også pænt irriterende når de så fremstår som små børn når det ikke går deres vej ..
    Ja så burde du jo kende ham nu ! og det er sq synd at i begge kommer hjem med den indstilling at den ene part er sur eller negativ fra starten af .. man skal sq glæde sig til at komme hjem og se og holde den man holder af.. (for dem der har mulighed for det jo!) seriøst hvis ik man kan det, og man ik engang er gift og "kun" har været sammen i 2 år, man har ik børn og det eneste man laver inden man kommer hjem er arbejder? så syns jeg i min verden ikke det skulle være svært at glæde sig til at komme hjem .,. man kan have haft en elendig dag og lign. men så er det jo at den anden part er der? hjælper og glæder en .. sån syns jeg ihvertfald det skal være.. ellers er der sq ik meget ved det!
    Uf sikke en smøre , haha smiley
    Men jeg kan også sagtens forstå i har det problem, men så er det jo bare at tage sig selv og den anden i nakken, sætte sig ned og få styr på det! ellers bliver det sq aldrig bedre!


  • #14   21. feb 2008 nej lige præcis.. og jeg tror vores snak hjalp lidt igår, selvom at det umiddelbart ikke virkede sådan lige til at starte med... jeg vil sige at hans største problem er at han gider ikke rigtig lytte til mig..men jeg ved at han selv synes at han gør meget for det her forhold og forsøger at gøre hvad han kan for at gøre det bedre, vi har bare forskellige måder at gøre tingene på, tænke på, forbedre tingene på..
    Og ja jeg ved godt 2 år er egentlig ikke særlig lang tid (på længere sigt).. og vi har alle vores dårlige perioder, det er så bare altafgørende om man kan arbejde sig igennem de dårlige perioder så man også får gode perioder.. vi har gjort det før, så jeg går sådan set bare venter på at hele vores situation ædnrer sig og så er jeg næsten sikker på at så skal vores forhold også nok blive bedre igen..
    vi må bare arbejde på at snakke bedre sammen, gå på kompromis og sådan.. eller jeg skal have lært min kæreste det smiley


  • #15   21. feb 2008 Hehe lige nøjagtig sån det skal være! man skal lære at arbejde tingene igennem, eller få lært den anden part det smiley hehe..
    Folk er blevet alt for hurtige i tiden til bare at give op og finde på noget nyt.. og det er så forkert! jeg er selv rigtig ked af at moderen til min søn og mig blev nødt til at skilles.. for sån havde jeg aldrig selv håbet mit/mine børn skulle have det.. Heldigvis er der jo ikke børn indblandet i jeres situation og det gør det hele "meget lettere" .. ikke at sige det er nemt på nogen måde smiley
    Det kræver bare lidt tid knofedt og nogle kram og kys smiley
    Det er vigtigt !! syns jeg smiley
    Men held og lykke med det, med den indstilling tror jeg nu nok i skal klare den smiley


  • #16   21. feb 2008 Hehe ja det handler bare om ikke at give op og ville det... og det vil vi stadig begge to.. det virker bare ikke altid sådan, det er faktisk der det største problem ligger..og igen fordi vi tror den anden part er negativ sur osv... Men tak, vi skal nok prøve i hvert fald hehe

  • #17   21. feb 2008 Nemlig ! smiley og det var så lidt jo, altid godt at få nogle ting ud og snakke lidt med folk man ik kender smiley

Kommentér på:
Bolig dilemma?!?

Annonce