Send mig et smil. {{forumTopicSubject}}

Jeg stod i mit vindue i dag og nød naturens farver, postbilen kom og siddende i bilen proppede hun reklamer i postkassen.
Jeg prøvede at fange hendes blik men nej, ingen kontakt, jeg vidste at hun kunne se mig der hvor jeg stod, mærkeligt tænkte jeg, er vi virkelig blevet så fremmede over for hinanden, eller har man gået på et af disse her super moderne kursuser og lært at man ikke må overskride intimsfæren hos kunden.

Det bragte tankerne tilbage til min barndom da mælkemanden, fiskehandleren, grønthandleren, og ikke mindst posten kom til døren.De blev altid stående og fik en sludder, posten fik gerne en kop kaffe, og så gik snakken, Han kunne fortælle hvem der var syg og hvem der syltede, hvem der skulle holde rund fødselsdag, Ja nyhederne flød fra ham i en lind strøm, det var den tids Facebook. Hygge hygge hygge.

Nu tør man dårligt snakke til den person der sidder ved siden af i bus eller tog, så ser de underligt på en, men når man så blæser på hvordan man selv bliver opfattet,så er det mange gange en åbning for den anden, og så viser det sig at der er nok at tage fat på af emner, og snakken går lystigt. Hvorfor skal vi omgive os med denne utilnærmelige mur, der er meget få der mener det, de vil gerne i kontakt. med andre, og vi er alle udstyret med en fornemmelse for når vi ikke kan (overvinde, overtale) modparten til kommunikation.

I går da jeg handlede i Kop og Kande, var der en smuk kvinde på ca. 30 år der ekspederede mig. Hun lignede en lille alf, lidt Audrey Hepburn, var der over hende. Jeg kunne ikke få øjnene fra hende. Må jeg give dig en kompliment spurgte jeg, ja svarede hun. Du har det yndigste ansigt sagde jeg så. Hun så meget glad på mig og sagde tak for det.

Vi er hurtige når vi skal klage eller brokke os til dem der betjener os, hvorfor ikke gå den anden vej og sende folk et smil. Helt omkostnings frit og lige fra leveren, uden at vente nogen respons fra modpartens side, nej bare sådan for at strække nakke ud, efter iphonens tyrrani så vi kan deltage i livet der trods alt findes og skal dyrkes, SAMMEN.