{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.106 visninger | Oprettet:

Kunne hun det? ARGH! Mundtlig aftale {{forumTopicSubject}}

Hej derude.
Jeg sidder her og er gal og ikke mindst ked af det, efter en vanvittig episode igår.

UNDSKYLD LÆNGDEN!

Jeg hentede for nyligt en hund fra Esbjerg til Møn.
Ejeren forlangte i annoncen 1500 for hunden, men ville efter telefonisk samtale ikke have pengene, selvom jeg flere gange tilbød det.

Så langt så godt.

Jeg tilbød hende at de kunne ansøge mig på Facebook, for at følge med i billeder af hunden, eftersom at jeg ikke er nogen flittig bruger af hundegalleri.

Mødet var hyggeligt, og hun fik min adresse, idet papirerne fra hunderegisteret endnu ikke var kommet, så vi kunne ikke udfylde papirerne med det samme.

Jeg fik hendes legetøj med og en pose foder. Det var det.

Hunden faldt hurtigt til og faldt godt i spænd med min anden hund.
Jeg skrev dagligt til hende, for at oplyse hende om hvordan alting gik.
I lørdags skulle jeg til KBH, og havde om Fredagen sendt mine to dejlige hunde ud til min far, så vi kunne prøve om det gik med hans hunde. Min far har set hende hver dag, så han var ikke mere fremmed end jeg var.

Igår bad den tidl. ejer mig om at ringe, hvilket jeg gjorde. Hun spurgte straks hvordan det gik på en sur måde!
Jeg svarede at det gik fint, og at jeg pt var i KBH. Straks brød helvede løst.
Hun skældte ud og fortalte at de ikke havde sovet HELE natten, fordi jeg havde fået hunden passet. Jeg kunne godt se det fra hendes side, men forsikrede hende om at hunden havde det fantastisk og hyggede sig med de andre hunde og ikke mindst min far.
Hun var fløjtende ligeglad, og ville ringe tilbage efter en time. Der gik dog maks en halv time før hun ringede igen, og meddelte at nu ville de køre over og hente hende.
Jeg blev så paf!

Jeg prøvede at føre en samtale med hende, imens hun blev mere og mere modbydelig! Hun nævnte at jeg havde fået hende gratis, hvorefter jeg måtte pointere at jeg fandeme havde tilbudt hende de penge! Derefter siger hun at jeg havde sagt nogle ting derovre, som gjorde at hun ikke var tryg ved mig. HVORFOR I ALVERDEN SÅ SENDE HUNDEN MED MIG?!?!?!?!?!?!

Jeg blev naturligvis rigtig ked af det. Ikke mindst fordi hun inddirekte sagde at jeg ikke kunne finde ud af at have dyr, og jeg var åbenbart meget uansvarlig, og hun vill fortryde resten af livet hvis hunden skulle blive hos mig.
Og hun havde iøvrigt en familie til den.
Jeg spurgte om det ikke var synd at hente hende tilbage, hvorefter at give den til en ny familie, men det mente hun ikke hun blev forvirret af!
Hun var meget markeret omkring at hun var hos mig klokken 19:00 - hvilket hun overhovedet ikke kunne kræve at jeg skulle være hjemme til. Og så gad hun ellers ikke diskutere mere med mig, for de havde en meget lang tur foran dem!

Så efter at have prøvet at føre en samtale med et hysterisk kvindemenneske, og modtaget den ene fornærmelse efter den anden, tog jeg hjem. Hun var hos mig præcis klokken 19:00 hvorefter min far gik ned og afleverede hende, for jeg skulle bestemt ikke se hende.

Da stod hun og min far og snakkede, og han sagde at hun altså på intet tidspunkt havde været bange eller lidt nød. Og så siger hun fandeme at hun heller ikke var i tvivl om at hun havde haft det godt, men hun var nok bare pyldret, for det var jo hendes barn. NEJ DET ER DIN HUND! Og det er fandeme ikke din mere!!!

Jeg var rigtig sød i det her drama, syntes jeg selv, og jeg sidder nu tilbage og ´føler at en undskyldning ville være på sin helt rette plads. For det handlede i bund og grund om hendes egen egoisme overfor hunden, selvom hun havde fravalgt hende (som også var hendes datters øjesten) til fordel for en hund hun havde haft i knapt et år. Og hun havde altså haft hunden i næsten 6 år.

Jeg sidder bare og tænker hvad jeg kunne havde gjort hvis jeg havde været streng og standhaftig nok.

Vi indgik en mundtlig aftale om overdragelse af hunden. Jeg har haft en del om aftaler, og ved udmærket godt at mundtlige aftaler er ligeså gældende som skriftlige, selvom det tit er påstand mod påstand. Jeg havde bevis på overdragelsen i form af en billet og et hav af sms'er!
Kunne jeg havde gjort noget anerledes?
Jeg havde godt nok stået med en hund uden mulighed for ejerskifte, og derefter forsikring. Og det gjorde også sit til at jeg valgte ikke at stritte imod.

Jeg er bare så skuffet over at hun brød vores "handel" på den måde, og fik det hele til at lyde som om jeg havde passet HENDES hund helt forkert. For det var jo ikke hendes. Jo på papirerne, men vi havde fuldført en handel og ventede bare på ejerskifte.

Jeg er endnu mere ked af det at hun skulle tale sådan til mig. Jeg er ikke noget barn, og jeg var bestemt ikke led mod hende, og jeg modtog bare det ene lort efter det andet. At hun inddirekte sagde at jeg var dårlig til at have dyr, og ikke magtede opgaven, gjorde mig virkelig ked af det, For mine dyr mangler ikke noget, og jeg giver dem alle al den kærlighed jeg rummer i kroppen. Men jeg bahandler dem også som de dyr de er, for de vil aldrig kunne have samme tankegang og selvbevidsthed som jeg. Jeg har altid haft dyr, og især hunde. og jeg forguder mine dyr, på en behersket måde!

Jeg ved nu at jeg ikke skal være venner med mine kommende dyrs tidligere familie på facebook, og så skal jeg blive bedre til at kende hysteriske mentalt forstyrrede kvindemennesker på afstand.

Jeg er bare så ked af hele det her åndssvage drama, for hun var allerede faldet godt til. Vidste hvilken dør hun skulle ind af i opgangen, og lå i arm om natten. Hun var himlende glad for at se mig igår da jeg kom, og hoppede op mindst ligeså meget som min anden. Når man indstiller sig på at man har endnu en ven for livet, og så der kommer en hysterisk dame og behandler situationen som om jeg bare passede hunden, så gør det fandeme ondt!

Undskyld det lange indlæg. Måske der bare lige var nogle tanker der skulle ud! ;(


Kommentarer på:  Kunne hun det? ARGH! Mundtlig aftale
  • #1   11. jun 2012 Med mindre hun udfyldte sedlerne til Dansk hunderegister så ja - så har hun desværre lovmæssig ret til at hente sin hund.

    Man skal ALDRIG stole på folk når kommer til handel med levende væsner.


  • Thomas R
    Thomas R Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 9 Svar: 451
    #3   11. jun 2012 Kæft en hjernedød kælling. Jeg havde beholdt hunden og bedt hende køre hjem igen!
    Nogen skulle bare ikke have lov at have dyr!


  • #5   11. jun 2012 Female Bandit - Nej det ved jeg nu. Desværre er jeg ret godtroende omkring folk, og det giver nogle gange bagslag. ;( Men ja du har nok ret. Jeg er bare så pisse irriteret over at hun ikke havde de papirer!

    Julie P: Hun havde bestilt nogle papirer fra DHR som skulle udfyldes i forbindelse med ejerskifte. Om hun havde smidt registrerings attesten væk ved jeg ikke, men højst sandsynligt, for da jeg fik konrad foregik det via den, og den havde hans tidligere ejer. Så det var ret nemt. Ja kontrakt. Og det skal jeg bare lære! Det er igen min tro om godt i alle folk der spiller ind ;( ;( ;(

    Thomas R : Jeg synes også hun var ret vild! Som voksen kvinde mener jeg ikke at man har ret til at opføre sig sådan, men det er jo bare min forestilling. Jeg er virkelig virkelig skuffet over hende. Min mor sagde nøjagtigt det samme. Og havde jeg dog bare haft hende her, så havde jeg nok været mere standhaftig. For ikke om hun havde åbnet døren! Jeg kunne bare ikke gøre det selv ;(

    Barney Stinson . Ja præcis! Jeg havde bare haft beviser på at jeg havde hentet hunden hos hende, og hun ville ikke kunne melde indbrud, eller tyveri, for så skulle hun have gjort det straks. Jeg skulle bare have været stædig! Ih ! smiley


  • #6   11. jun 2012 Hun havde fandme fået en flad af mig hvis hun stod uden foran min dør kl. 19 og ville havde hunden igen!
    Utroligt du har sådan en lang line af et temperement. Jeg tror godt nok jeg var sprunget i luften for længst.
    Men hun havde fandme ikke fået hunden.
    Så måtte der andre midler til, og som du selv siger, så havde du de sms'er som bevis, og det kunne være de kunne gavne dig.


  • Kasper H
    Kasper H Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 653
    #7   11. jun 2012 Rent lovmæssigt vil hun aldrigt kunne få hunden udleveret hvis du havde nægtet. Dette er forudsat at de sms du har, bevidner at hun har overdraget ejerskabet af hunden til dig.

    Ellers ville hun i princippet kunne sige at du passede/lånte hunden, og hun kunne derved kræve den tilbage da hun har papirer der dokumentere hendes ejerskab.

    Men som sagt, såfremt dine sms dokumentere at ejerskabet er overdraget til dig, ville hun ALDRIGT kunne kræve den tilbage.

    En hund er en "ting" i lovens forstand. Og når den er overdraget til dig, har du ejerskab og brugsretten til den. Hvis hun bortfjerne den uden din tilladelse, vil det derfor være tyveri.


  • #8   11. jun 2012 Thomas J
    Ja jeg synes også selv jeg var ret tålmodig. Jeg havde desværre bare ikke mod til at sætte mig i mod.
    Desværre kan jeg bare ikke gøre noget nu. Hunden er hentet, og jeg sidder tilbage med en meget mærkelig følelse. ;(
    Men ja. Hun skal være glad for at det er min far der bor her, og ikke min mor. For min mor havde flippet helt skråt!!


  • #9   11. jun 2012 Kasper H
    Det mente jeg nok. Det eneste der ville have været noget rigtig lort er at hun aldrig ville have underskrevet ejerskiftepapirerne. smiley Ih jeg er bare så pisse hamrende ærgerlig over det! Hun var bare så sød og helt perfekt! ;(


  • #10   11. jun 2012 Hvis jeg var dig, ville jeg prøve kontakte dem i afventede papirerne fra, og så fortælle om alle de sms'er og alt det der er sket?

  • #12   12. jun 2012 Man kan såmen bare lave en erklæring selv også, hvis andre papirer mangler, som i det her tilfælde. Imens man venter på dem. Hvis man er mange for det her sker.
    Men sku virkelig ked af det på dine vegne.
    Elsker selv dyr, og det her har helt klart ikke været til hundens fordel


  • #13   12. jun 2012 Julie P
    Jeg var også ved at sige flere gange at hun måtte have held og lykke med afhentningen, for hun havde kun min egen adresse. Hvor jeg ellers kunne have opholdt mig, ville hun aldrig kunne finde ud af.

    Jeg ville bare have hængt på hende for eftertiden. Jeg er bare så rasende! Hun har slet ikke tænkt på hunden. Eller også har hun for høje tanker om den. Men en hund er en hund, og den tænker ikke på andre måder end en hund.

    Ja har godt læst om en del pasningssager, og jeg tænkte virkelig meget over det. smiley

    Thomas J
    Jeg er også virkelig ked af det. Jeg havde kigget på hund for sjov, fordi jeg syntes at min lille dreng skulle have en han kunne socialisere sig med når jeg var på job. Men det var ikke noget jeg havde planer om lige nu. Men da jeg fandt hende, så var hun bare den HELT rigtige. Og da jeg hentede hende, kunne det ikke være mere rigtigt end det. Hun var ganske enkelt bare helæt perfekt for os.
    Men havde jeg vidst at det skulle ende sådan, fordi tidl. ejere mente at hun skuille bestemme over hende, så var jeg aldrig taget derover. Når man giver afkald på et dyr, må man også give slip. En hund glemmer relativt hurtigt hvor den boede før! For hunde er ikke mennesker, og det skal man ikke gøre dem til. Men det tror jeg simpelthen ikke at kosten var klar over!


Kommentér på:
Kunne hun det? ARGH! Mundtlig aftale

x