{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.795 visninger | Oprettet:

En lille test før du får børn... ( fra TV2 ) {{forumTopicSubject}}

Dine venner giver dig måske ikke altid den hele sandhed, for børn er jo så dejlige. Og dét er de - men før du tager det endelige skridt, kan du have glæde af at læse denne liste igennem. Den er komplet blottet for romantiske forestillinger og giver dig råt for usødet et indblik i, hvad du har i vente lige fra graviditetstestens to streger er en realitet, til du står med baby på armen.

1. Forberedelse
- for kvinder:

Iklæd dig din største kjole og prop en stor sæk indenunder. Lad sækken sidde der. Efter ni måneder kan du fjerne 5 % af sækkens fyld.

- for mænd:

Gå ned på dit lokale apotek og sig til apotekeren, at han har fuldstændig frit slag med dine penge. Gør det samme i supermarkedet. Gå derefter hjem og sæt dig med avisen - for allersidste gang.

2. Bedrevidenhed

Find et forældrepar i din omgangskreds og fortæl dem om alle de fejl, du observerer, at de gør som forældre: Deres manglende disciplin og tålmodighed over deres børn - samme børn som i øvrigt fylder alt, alt for meget.

Og sørg så for at nyde det - det bliver nemlig sidste gang i dit liv, hvor du har alle de rigtige svar.

3. Nætterne

Især med spædbørn i huset kan nætterne synes hårde og endeløse. Lav denne simple test for at få en fornemmelse af, hvad du går ind til:

Gå omkring i din stue fra kl. 17-22 med en våd, tung klump i armene. Klumpen skal veje 4-6 kg. Imens du går rundt, skal din radio være skruet op på det allerhøjeste lydniveau. Kl. 22 lægger du din klump fra dig, sætter vækkeuret til kl. 24 og går i seng. Når vækkeuret ringer, står du op og går rundt med din klump i armene indtil kl. 1. Sæt vækkeuret til kl. 3 og gå i seng igen. Fra kl. 3 til 4 synger du sange i mørket for din klump. Sæt så vækkeuret til kl. 5 og stå op, når det ringer og lav morgenmad - se glad ud imens og glæd dig til næste nat, hvor det hele starter forfra.

4. Påklædning

Køb en levende blæksprutte og forsøg at få den ned i et net uden at nogle af armene hænger ud. Du har fem minutter.

5. Biler

Glem BMW'en. Køb i stedet en praktisk stationcar. Køb en chokolade-isvaffel og læg den i handskerummet, og lad den ligge. Stop en mønt ind i cd-afspilleren og tag en rulle chokoladekiks og mas dem godt og grundigt ned i bagsædet. Tag til sidst en rive og kør den hen af begge sider på din bil.

6. Gåtur

Stå indenfor og vent, gå så ud ad hoveddøren for straks at vende om og gå ind igen. Gå så ud og ind igen. Gå ud igen og fortsæt ud på fortovet, gå lidt frem og tilbage i fem minutter. Stop op og stil mindst seks spørgsmål til alt, hvad du ser: Udtrådt tyggegummi, døde insekter og affald.

Stil dig så midt på vejen og skrig så højt, du kan. Kast dig ned på jorden og fægt vildt med arme og ben, mens du fortsætter skrigeriet. Når dine naboer kommer frem og stirrer forundret på dig, kan du opgive din gåtur og gå tilbage til huset.

Nu ved du, hvordan det er at gå tur med et lille barn.

7. Samtaler med børn

Gentag alt, hvad du siger, mindst fem gange.

8. Indkøb

Gå ned i dit lokale supermarked. Medbring noget, der ligner et børnehavebarn, f.eks. en ged. Hvis du ønsker at få mere end et barn, så medbring to geder. Køb ind til hele ugen uden at slippe dine geder af syne. Betal for alt det, som gederne har spist eller ødelagt.

Indtil du har den her situation helt under kontrol, kan det ikke anbefales at få børn.

9. Mad

Udhul en melon og hæng den op i loftet, sæt den i gang med at svinge. Tag en skål udblødte cornflakes og forsøg at made det svingende melonhoved, mens du siger som en flyvemaskine.

Fortsæt indtil du har stoppet ca. halvdelen af dine cornflakes ind i melonen. Hæld resten ud i dit skød og sørg for, at det meste af det ryger videre ned på gulvet.

10. TV

Lær alle navnene på figurerne fra Disney Sjov, Teletubbies og Postmand Per. Du får alligevel ikke andet at se de næste fem år.

11. Rod

Smør din sofa ind i Nutella og dine gardiner ind i syltetøj. Gem en fisk bag ved dit stereoanlæg og lad den ligge der hele sommeren. Stik dine fingre ned i dine potteplanter og tør jorden af på væggene, forsøg derefter at dække pletterne med tusch eller fedtfarver.

Tøm så indholdet af samtlige skuffer, skabe og kommoder i huset ud på gulvet og træk tilfældige genstande rundt til de forskellige rum - lad dem ligge.

12. Længere ture

Lav en lydoptagelse af dig selv, hvor du skriger 'moar', så højt du kan, med max. fire sekunders mellemrum. Afspil lydoptagelsen i din bil - hver gang du kører en tur, volumen skal være skruet op til det maksimale.

13. Samtaler med voksne

Start en samtale med en voksen i din omgangskreds. Imens du snakker, skal du bede en anden person om at hive dig hårdt i ærmet, mens lydoptagelsen med 'moar' spiller for fuld volumen.

Nu ved du, hvordan alle samtaler med andre voksne fremover vil blive med et barn i huset.

14. Klar til arbejde

Manden kører bilen - selvom kvinden gør det bedre
Vælg en dag, hvor du har et vigtigt møde, ifør dig dit fineste tøj. Tag så en skål grød og smør det ud på din fine bluse. Dyp et håndklæde i resten af grøden og forsøg efterfølgende at gøre din bluse ren med det indsmurte håndklæde.

Du har ikke tid til at skifte tøj, så du tager direkte på arbejde, som du ser ud.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En lille test før du får børn... ( fra TV2 )
Kommentér på:
En lille test før du får børn... ( fra TV2 )

Annonce