Coaching {{forumTopicSubject}}

I dag har jeg været til fællesspisning i "Mandetinget".
Der kom en kvinde der talte om coaching eller mål i livet.

Hun må være gået forkert. Hun burde holde den tale på en efterskole.
Men al hendes snak fik mig til at tænke på min ungdom, hvor vi cyklede meget.
Vi var 2 der altid fulgtes. Vi kærte ud i det blå og når vi kom til et vejkryds e.l. kastede vi en pind op i luften og kørte så den vej som de pegede..
Sidst på dagen måtte vi så se at finde hjem. Det skete at vi måtte ind til en bager og købe lidt brød for at finde ud af hvor vi var. Det kunne vi læse på posen..

Og så gik det op for mig, at det nøjagtig var sådan mit liv havde formet sig - indtil nu. Nu kan jeg ikke finde en pind at kaste.!