{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
361 visninger | Oprettet:

Det pokkers virus, {{forumTopicSubject}}

Skrevet af en 37 årig kvinde.

Lorte virus... 🦠 nok mest sådan mine tanker er lige nu 😏
Har i dag været syg og i karantæne i 46 dage. Mange af dem med feber og alle dage med smerter i brystet.
De sidste par dage har jeg haft svært ved at få vejret og været stakåndet, så blev igen i går indlagt i isolation på covid afsnittet på Herning sygehus. Igen en masse prøver og røntgen. Alle prøver er heldigvis gode, på trods af så lang tids sygdom. Og da der jo desværre stadig ikke er nogen kur, behandling eller medicin imod covid-19, fik jeg lov til at komme hjem igen og fortsætte isolation hjemme.
Har tænkt over om jeg kan beskrive følelsen, men det er svært. Det føles som om der sidder noget varmt og brænder inde i mit bryst hele tiden. En trykken der gør det svært at ligge ned, men også brænder når jeg sidder op. Jeg hoster en del og er øm og træt i kroppen.
Lægerne og sygeplejerskerne er utrolig søde og forstående, men de kan bare ikke gøre noget... det eneste de kan tilbyde er ilt, væske og smertestillende. Og da jeg ikke mangler ilt og væske, kan jeg lige så godt tage smertestillende herhjemme og være ved mine drenge.
Lige nu vælter Danmark (og verden) rundt i kloge mennesker, der alle har en holdning eller mening om hvordan vi skal åbne op igen, hvem der har det hårdest og hvad der er det klogeste at gøre. Det vil jeg slet ikke blande mig i. Men jeg vil gerne bruge min situationen til noget fornuftigt, hvis det er muligt, og forhåbentlig sætte lidt perspektiv på sygdommen.
Jeg var en sund, rask og aktiv kvinde på 37 år, inden jeg fik denne virus. Jeg har ingen særlig sygdomshistorik, er ikke i det man kalder risiko-gruppen. Jeg var endda selv en af dem der mente at al den snak om corona vidst var lidt for meget, hvor slemt kunne det være. Man hørte jo folk sammenligne det med en forkølelses-virus eller influenza, så mon ikke det bare var noget vi skulle få overstået?
Nu 46 dage efter, kan jeg konstatere at det ikke kan sammenlignes med forkølelse eller influenza. Godt nok er der nogen der får milde forløb og nogen der slet ikke opdager at de har det. Men der findes bestemt også det modsatte. Jeg er sat i den middel-svære kategori. Jeg har et langt forløb men har indtil videre kunne trække vejret selv og kunne holde virussen nede. Hvilket jeg skal være og er taknemmelig for. Gad bare godt mit immunforsvar snart kunne slå virussen helt ned.
På sygehuset kan man mærke alvoren. De ved godt at de er oppe mod noget som de først lige er ved at lære at forstå. Det må være lidt ligesom at gå i krig uden at kende fjenden. Den er de først lige ved at lære at kende. Men den overrasker stadig og forløbende er meget forskellige.
Så mit eneste håb, her fra min lille karantæne verden er... lad os nu stå sammen hver for sig lidt endnu. Lad os vinde lidt tid, så der forhåbentlig snart er noget medicin eller bedst en vaccine, så vi står lidt bedre stillet. Lad os lytte til eksperterne og lad os sammen passe på hinanden.
Og så glæder jeg mig til forhåbentlig snart at kunne trække vejret frit igen og uden smerter 🙏🏼
God søndag ☺️
(Må gerne deles). Dette er kopi fra en Corona patient ,bare nogle af dem der ikke tager denne sygdom alvorlig ville læse dette . Det er så vigtigt at alle holder fast i den gode vej vi er startet af som har virket så godt gør det nu HOLD AFSTAND ,VASK HÆNDER ;så kan vi slippe ud af vores hjemme karantæne og igen få vores daglige liv tilbage .👍👍👍👍👍👍👍❤️en 37 årig patient, og ment som en advarsel.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Det pokkers virus,
  • #1   29. apr 2020 Er det dig eller en anden corona patient som har skrevet det - som du nu deler?

  • #2   29. apr 2020 Polysl, Kisser har så vidt læst mig til, selv oplyst at hun er lidt ældre end 37 år. smiley smiley

  • #3   29. apr 2020 Kisser

    Ja, den virus er ingen spøg, og også børn og unge kan blive hårdt ramt.

    Hvordan gik det med dig selv og din families karantæne, er du helt frisk nU?!


  • #4   29. apr 2020 # 2. Tak Til dig Madonna, Jeg troede at jeg havde garderet mig ved at skrive 37 år, men det er da lidt flatterende at mit profilbillede kan gå for den alder.

    Jo tak vi er alle stadig raske og har ikke fået nogen smitte, Vi har heller ikke været ude i det, næsten ikke eksisterende liv der uden for vores matrikel, Så vi er i sikkerhed, der er nogen der køber ind for os, og vi sparer næsten penge på det. Men vi er jo heldigvis så heldige at vi har hinanden, men det kan da også holde hårdt engang i mellem, nogle diskussioner vi kan have, Men for det meste er der Borgfred. Hvordan går det med dig er du også i karantæne. ?


  • #5   29. apr 2020 # 4

    Jo tak, ingen karantæne, undtagen det der er mer' eller mindre selvvalgt.:-)

    En af beboerne her, holder 'hof' med 5-6 forskellige familiemedlemmer og bekendte på bænk og bord, foran opgangen med jakkerne på i op til 2 timer ad gangen med kafffe og citronmåne, de er ikke en meter fra hinanden, så dén er jeg absolut ikke med på...


  • #6   29. apr 2020 Madonna

    Det er ikke sjovt at politiet holder fest med citronmåne lige udenfor din opgang. Du burde ringe til deres venner. smiley


  • #7   29. apr 2020 # 6

    Er du da gal, så risikerer jeg også, at ha' dem siddende foran P-Pladsen, og så skal jeg kante mig ud til bilen. smiley smiley


  • #8   29. apr 2020 Madonna....

    >Du skal bare vifte med en citronmåne og pege på bænken.


Kommentér på:
Det pokkers virus,

Annonce