Det demente mareridt. {{forumTopicSubject}}

Ja bliver altså nød til at fortælle om denne oplevelse der omhandler en dement ven, vennen har jeg kendt i x-antal år og hvor personen jo først blev dement her de sidste par år.
Jeg har hjulpet vennen med mange ting igennem de år og dem der kender til demens ved hvordan det er og en dag hvor jeg kom for at lave en ting sad der en demenskonsulent i stuen og talte med min ven vi hilste på hinanden og talte om vennen min ven kunne ikke længere huske mit navn men var helt klarover hvem jeg var (jeg var ham han stolede 100% på) og der blev lavet en aftale med demenskonsulenten om at vi skulle mødes et par dage efter der gik så flere dage før der blev ringet til mig og hvor der var brug for min hjælp (jeg har været kontaktperson og blev det så igen) min ven er så kommet på et hjem hvor vennen kan få den rigtige pleje (jeg har så intet hørt fra konsulenten men pludseligt stod der 2 unge kvinder ved min dør som fortalte mig at jeg ikke længere var kontaktperson for det var den ene af kvinderne blevet og de spurgte om min ven havde et fladskærm der til kunne jeg jo svare ja + jeg fortalte dem om hvor der lå nogle ting jeg vil tro der skulle gemmes det svarede den ene med at hun vil lægge det ned i hendes bankboks (min tanke var personen er jo ikke død) og jeg har stadigt intet hørt fra den demenskonsulent (men måske hun også er dement) for alle kan jo komme med et billede af Tordenskjold og sige vi overtager (men burde konsulenten ikke ringe og fortælle mig det) jeg har kun min moral + respekten for min demente ven der som jeg ved skal have en værge Gudskelov for det.
Jeg må dog sige at jeg er ved at være mundlam over behandlingen af min demente vens indbo.