Jeg forstår det ikke! {{forumTopicSubject}}

Vi har heldigvis frihed og lov til at leve som vi ønsker det.

Men når det normale bliver unormalt, når lovgivningen hylder det unormale, eller det unormale bliver trukket ned over hovedet på os alle, så mangler der sund fornuft, og nogen der stopper denne mærkværdige udvikling.

Det er nærmest eksploderet med børn og unge, der ikke vil vedkende sig med det køn som de er født med.

Mindst siden 2015 har selv helt små børn på 4-5 år, fået skiftet navn og personnummer, fordi forældrene enten helt bevist opdrog dem til at være kønsneutrale, eller hvis en dreng fx. kunne lide at danse ballet, eller pige der ville have store muskler, så mente forældrene at de var i det forkerte køn. (Eksemplerne er sande).

Men en dreng kan sagtens være 'feminin', en pige 'drengepige', uden at de er i 'det forkerte køn'.

Unge som stadig er under udvikling, i puberteten, får præparater til kønsskifte, uden tanke for hvad det kan betyde for dem senere i deres liv, hvis de skulle ændre mening når de blev rigtig voksne.

Så er der nogle som slet ikke vil ha' noget køn, og vil omtales som dén eller dét.

Hvad med de børn de ønsker, men ikke kan få på normal måde?

Flertalsforældre, 3-4 stk.? Rugemødre?

Man kan måske sige at, okay dem som ønsker at ændre sig så radikalt, leve på den måde, det står dem frit for.

Men LGBTQ har i den grad lobbiet for at loven og vores sprog, for alle, skal ændres for at tilgodese deres egne behov, hvilket de har fået held med.

Vores sprog bliver udfladiget, mangelfuldt og ødelagt, fordi mange ord ikke mere er acceptable. Hvilket også gælder for de 'politisk korrekte' ord. Fx. at problemer ikke eksisterer, kun 'udfordringer'.

Selv DBU er gået med på trenden. Det må ikke mere hedde målmand, men skal hedde 'keeper'. Ikke mere mandsopdækning, men 'markering'.

Det er virkelig noget roderi, og meget forvirrende!

Men hvorfor er der så mange der ønsker/vælger/føler trang til at være trans/neutralkønnede?

Mode fænomén? Opmærksomheds krævende? Manglende trivsel i hjemmet?
Homonforstyrrelse, grundet fødevarer i forældres kost, eller talater i legetøj?


Ihvertfald forstår jeg ikke denne udvikling. Hvilket ikke betyder at alle ikke skal behandles ordentligt, men at det er blevet alt for meget der skal tages hensyn til, for alle som lever normalt.

Hvordan ser I på det?