Filosofisk tankegang på tilværelsen {{forumTopicSubject}}

Endnu en tirsdag er gået, mindede en del om den forrige tirsdag, og den før den.

Der er ikke sket så mange ting på de 3 uger. Man har lært lidt ekstra i skolen, fået lidt flere tatoveringer og arbejdet - intet usædvaneligt ved de ting.

Men hvorfor er vi her på planeten?
Drejer hele universet sig om os - en lille ubetydelig gruppe af liv iforhold til det store uendelige univers?

Findes den fysiske verden, eller er det hele noget som foregår i vores hoveder, så vi selv er herre over hvordan vi skal have det indeni.

Hvad sker der efter døden, og hvorfor findes der et tidspunkt hvor vores liv ophører - hvis det nu en gang gør det?

Kom med jeres synspunkt på sagen.

Min egen holdning er noget i dur med: Universet er lavet af big bang, men det er lavet for at vi mennesker kan finde en grund til hvorfor vi er her. Måske er universet ikke så gammelt som vi tror, måske er de fleste ting omkring en illusion for vi kan finde fysiske beviser på hvordan vi er skabt, så vi ikke vandrer rundt i konstant undren over vores skabelse, for den kan jo forklares med evolution.

Hvad vores formål er ved jeg ikke - hvad der sker ved jeg ikke, men jeg håber på slukkelse af sjælden, ingen følelser - jeg'et stopper med at eksistere for den enkelte person. Hvis der nu en gang eksisterer "andre personer" og det ikke bare er noget vores sjæle hver især opdigter for hvordan vi kan få et godt og meningsfuldt liv.