Tiden er en underlig størrelse. {{forumTopicSubject}}

Hvis jeg forsøger at tænke 50 år tilbage, er tingene lidt tåget og sløret, men jeg var en 6 årig dreng, der sikkert på denne årstid gik i korte bukser, og så småt skulle til at starte i skolen.
Jeg husker dog tydeligt mine legekammerater fra min barndoms gade, husker når vi legede cowboys og indianere, når vi plankede i baggårdene over tage og skure og imellem pigtråd. Skød med slangebøsse og pusterør.

Går man så yderligere 50 år tilbage, så er vi i 1915. - Der er ikke tænkt på mig eller 2. verdenskrig, men vi er midt i 1.ste verdenskrig, og det er kun 44 år før min fødsel....

Hvis man ganger mine hidtidige leveår med 5, så kunne jeg have trykket J.S. Bach i hånden, der levede fra 1685-1750.

Jeg er gammel.