Pizza. Næsespray, Cola, Computer!!!!! {{forumTopicSubject}}

Hejsa.

Forbered jer på en lang historie, jeg ville blive glad hvis jeg kunne få nogle svar på, hvad man kan gøre!!

Mig, min kæreste (Jacob) og hans lillebror (Simon) bor i hus sammen. Mig og Jacob har boet sammen i 2 år, og i sommers flyttede Simon ned til os, fordi hans mor fik ny kæreste, som han ikke bryder sig om.
Simon er lige fyldt 18 år, og har de sidste 10 mdr. været i aktivering 3-4 gange om ugen på en tankstation. Udover det, laver han virkelig ingenting! I starten var han meget sød til at hjælpe til med blandt andet at handle ind, støvsuge, ordne vasketøj, tømme opvasker osv. Da han begyndte at sløse med det, lavede jeg en seddel til ham, hvor han skulle lave noget mandag, onsdag og fredag. Eftersom han absolut skulle bruge 3 håndklæder som minimum hver dag, bad jeg ham om at vaske sit eget tøj. Det er vel heller ikke for meget at forlange, af en dreng på 18 år.
I løbet af den sidste halvanden måned, har han ikke lavet noget som helst af det, der står på sedlen, heller ikke vasket sit eget tøj, men derimod samlet en KÆMPE bunke til mig og bare smidt ned i vaskerummet. Hvis jeg beder ham om at tage af bordet efter aftensmaden bliver han skide sur, fordi der lige er noget vigtigt på computeren han skal ordne, men jeg holder fast i at han skal gøre det. Når han så er færdig og går ovenpå til sin bedste ven computeren, og man går ud i køkkenet, så er ikke engang halvdelen ordnet. Tallerkner står med mad på, gryder og pander står på komfuret og spisebordet står stadig med kander med vand, glas og bordskånere. Mange gange når man beder ham om at ordne noget som at støvsuge, kan det godt tage 3 uger før han får det gjort, selvom man beder ham om det flere gange om dagen.
Han har et meget stort cola forbrug, han drikker minimum 2x1½ liter om dagen. En dag bad jeg ham om at gå i brugsen med hans tomme flasker, for de bliver bare smidt ned i køkkenet. Han blev så sur, at han begyndte at græde! Han er så sløset herhjemme med at gøre de ting, han bliver bedt om, og bruger mere tid på at finde på undskyldninger om, hvorfor han ikke kan gøre det, end det tager at støvsuge. Udover det, så de dage han ikke skal på arbejde, ligger han og sover indtil klokken er 17:30, hvorefter han kommer ned i stuen og er virkelig sommetider helt HVID eller SORT i hovedet, og spørger hva vi skal ha at spise. Han er meget kræsen, det eneste han vil spise er kyllingebryst med BBQ marinade, spaghetti og kødsovs, frikadeller uden løg og pizza. Ingen kartofler, ingen sovs, ingen grøntsager - ingenting!! Når så han finder ud af at jeg laver mad han ikke gider spise, hvilket jeg gør RET tit, så bestiller han en pizza og 2x1½ liter cocacola som han får bragt ud. Nu tænker i sikkert at jeg burde lave det mad, som han godt kan li at spise, så han ikk kun skal leve af pizza. Men de gange jeg har lavet noget jeg ved han godt kan li, så har han kommet ned klokken 17:30-18:00 og sagt at jeg ikk behøver lave mad til ham fordi han har bestilt pizza. Han spiser pizza i hvert fald 5-6 gange om ugen. Han har vendt op og ned på dag og nat, og sidder klistret foran sin computer og spiller World og Warcraft til langt ud på natten. Når så han skal på arbejde dagen efter, så siger han til os at han først skal møde klokken 12, og når så man kommer hjem finder man meget tit ud af, at han har pjækket fra arbejde. Så sent som i sidste uge pjækkede han 4 dage i træk, fordi der lige er kommet 5 nye leveller i det spil han spiller, og det er jo meget mere vigtigt end at passe sit arbejde.
Ved siden af hans seng ligger der 4-5 næsespray som han bruger hver dag, selvom han ikke er forkølet. Han siger, at han ikke kan falde i søvn, hvis ikke han bruger dem. Der står også en halvanden liter cola, som han tømmer halvt lige så snart han slår øjnene op. Det eneste han spiser i løbet af en dag er 3 stykker af den pizza, som han bestiller. Han klager hele tiden over hovedpine og kvalme, men når man siger til ham at det er fordi han ikke får noget ordentlig mad og bytter rundt på dag og nat, bliver han pisse sur og gider ikke snakke om det. Udover hans klamme spise- og drikkevaner, så har lægen ordineret ADHD piller til ham, fordi han har "det modsatte af ADHD". Jeg har aldrig fået en rigtig forklaring på, hvad der egentlig er galt. Jeg har kun fået fortalt, at han spiser 6-8 meget stærke piller om dagen og at det er det modsatte af ADHD. Han har altid været som han er nu, og hans mor har virkelig gjort ALT hvad der står i hendes magt for, at han skal lave om på sin livsstil. Da han var lille, sagde hun til ham at hvis han ikke spiste aftensmad, så kom han i seng med det samme på tom mave. Det var han ligeglad med, han ville hellere i seng med tom mave, end han ville spise noget. Hun har haft ham sendt på julemærkehjem, kostskole, rendt til læger overalt i landet med ham, ingenting har hjulpet. Hans far har opgivet ham for længe siden, hvilket jeg ikke synes er fair.
Mit spørgsmål til jer er, om der er nogle der har samme problemer med jeres børn eller børn i familien??? Og er der nogle af jer der har forslag til, hvad man kan gøre! Det driver mig og min kæreste til vanvid at se på, at han ødelægger sig selv på den måde. Vi føler os magtesløse!!!