Hvad synes i om... {{forumTopicSubject}}

.. min stil ? Den er selvfølgelig ikke færdig. Emnet er: Min sang.




At forstille sig. Solen der stille og så yndefuldt står op, eller ned, over havet. Ved stranden, hvor der ligger tusindvis af bittesmå sandkorn. Nogle er små, nogle er store. Stor, større, størst. Eller lille, mindre, mindst. Nogle blæser væk fra deres hjem, andre bliver liggende. Andre virker smukkere, selvom de egentlig ligner alle andre. Få skiller sig virkelig ud. Er det ikke lidt ligesom livet? Forstil dig du hører sangen, ”Unwritten”, af Natasha Bedingfield. Hvordan skal dit liv forme sig? Hvilket slags sandkorn skal du være?
Her er hvordan jeg tænker ved lyden af den sang.

Jeg undrer mig nogle gange om livets gåder. Gud placerer os på denne jord, for pludselig at tage os fra den igen. Du har x antal år til at blive til noget. Noget stort, eller noget småt. Det er op til dig selv. Man skal nyde livet så længe man har det. Tonvis af tanker stormer gennem mit hoved. Jeg vil noget. Noget stort. Men hvad?