{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
103 visninger | Oprettet:

Min bardoms mad {{forumTopicSubject}}

Mange af de retter jeg fik som barn ville jeg ikke spise i dag som:

Lever
fløjlsgrød
hjerte
koldskål
vælling
sur sød suppe

Der var masser af fantasi til de mest ulækre ting i min barndom. Dengang så man det ikke at grunden var pengene, men bare at det var ulækkert.

Så jeg vænnede mig til at sulte og smuttede når jeg kunne lugte noget som jeg ikke gad spise.

Det betød også at der ingen syltetøjsmadder til aften kaffen, kaffen fik jeg men ingen mad. Det må nok havde irriteret dem kraftig, at jeg havde bestemt mig til bare at sulte - og det tager man ingen skade af.

Man siger at man lige skal smage på tingene - har jeg gjort, så den vinkel kunne de ikke bruge. Det udviklede sig som en psykologisk krig - hvor jeg vandt.

Jeg skaffede penge ved at hjælpe folk i nabolaget med diverse som at slå plænen og klippe hæk, male plankeværket - så den vej fik jeg penge til at spise det jeg gerne ville - eller at jeg fik mad der for hjælpen.

Er kræsenhed bare at være kræsen?

Ved jeg ikke, men jeg har altid set specielt indmad fra dyr som ulækkert, jeg ved faktisk ikke hvor jeg har den ide fra, men sådan var jeg.

Jeg kan huske da jeg fik arbejde som 13 år på Jeros maskinfabrik med at feje og fjerne spåner fra maskinerne. Nu havde jeg penge til at spise når jeg var sulten. En dag smurte jeg en mad og der var en smule margarine tilbage da jeg smed den ud. Min far gik helt grassat og sagde den ikke var tom. Helt ærlig man kunne dårlig skrabe sammen til at smøre en enøre.

Men demonstrativt gik jeg over i Rosengårdcentret og købte 10 margeringer og smed i køleskabet. Jeg pointerede mit køb ved aftenkaffen og ikke en lyd fra far. - jeg vandt igen. og han hold kæft af bare ærgrelse. Jeg kunne se at min mor klukkede indvendigt og prøvede at holde masken.

Så det er dejligt at blive voksen og selv finde ud af at - holdt da kæft det er dyrt.

Tingen begynder at give mening - men ikke udførelsen i den måde at vise respekt for at være så fattig som vi var. Men skide med maden - kærligheden var der, omsorg men til tider tog fattigdommen over som en stressende faktor.

Men det kender de færreste til i dag, hvor man høre om fattige familier hvor børnene render i mærketøj købt på kredit - masser af elektronik købt på kredit og så har de den frækhed at kalde sig fattig. Nej det er ikke fattigdom at leve på et lån - et kredit kort som man kan betale den månedlige indbetaling for så at kunne bruge den månedlige indbetaling.

Man giver ekstra børnepenge til udsatte så de ikke kategoriseres som fattige familier - men spiralen forsætter sit liv og de hyler stadig. Giver man dem en million - så hyler de bagefter når pengene er brugt.


Kommentarer på:  Min bardoms mad
  • Alis C
    Alis C Online Tilmeldt:
    jun 2014

    Følger: 11 Følgere: 43 Emner: 84 Svar: 4.424
    #1   27. maj Polysl

    "Men det kender de færreste til i dag, hvor man høre om fattige familier hvor børnene render i mærketøj købt på kredit - masser af elektronik købt på kredit og så har de den frækhed at kalde sig fattig."

    Den æder jeg ikke!


  • #2   27. maj Alis

    Det forventer jeg heller ikke fra dig, men faktisk var der en udsendelse på DR omkring fattigdom hvor mange levede på kredit. dvs. de bruger mere end de har- det er jo dumt i min verden. En klog mand sagde engang: tjener du en krone så bruger du kun 25 øre.

    Var det ikke Spies?

    Men til tider så rækker de 75 øre ikke hvis man spreder benene og hælder det ene barn ud efter det andet. Nu hvor man ikke bare kan føde 25 unger og glæde sig over børnepenge - det er der heldigvis sat en stopper for.

    Forældre kender godt til de problemer der er i skoler, når man skal være hip med de andre, og dem som ikke er, sendes i skammekrogen eller ignorer eller tæves. Den adfærd er taget til siden 90'erne - 80'erne rende jeg da også i Lacosta fra Kina som jeg selv havde fået importeret - ikke en kæft kunne se forskel. Det gode var at man også fik krokodillen med løs som kunne stryges på hvad som helst.

    Så logikken er at være kreativ og ikke bare købe sig et eller andet som ikke holder i længden - jeg gjorde det mere for at tage pis på hele mærkevare panikken.

    Fra min skoletid var det ikke tøj man gik op i, men mere hvilken status deres forældre havde. Men dengang var jeg skide ligeglad og havde mest venner med de lavere, som havde tid til deres børn og var hyggelig at besøge. Var til et besøg en gang hos en søn af en grosser, moderen havde travl med sig selv, manden farede rundt som en vingeskudt fasan og brokkede sig og ringede hele tiden. Det stresser af helvede til. Så det gad jeg ikke.


Kommentér på:
Min bardoms mad

x