Religiøs mindretal {{forumTopicSubject}}

Nu får vi tudet ørerne fulde af 72 jomfruer som islamister får i gave når de nakker infidelle. Det kan biblen ikke hamle op med - andet et som skrevet paradis hvor man danser rundt hele dagen og alt er så godt at man får kvalme.

Ifølge religiøse så er det en limbus tid uden krav, uden udvikling uden noget som helst - for mig lyder det som et evigt tomrum.

Er det værd at søge>?

Buddhisme er mere interessant da det i følge munke en rejse i at udvikle sig selv, kende sig selv og sine forcer for hvad man den næste dag kan gøre.

Det påstås at alle finder en gud når du ligger på det yderste og græder og trygler - jeg gør fandme ikke - jeg kan ikke afvise en gud og de kan ikke bevise en gud. Så modsætninger mødes hvor der faktisk står 1-1.

går man i dybden og begynder at filosofere over intet kommer af intet så kan man begynde at skrive: hvem skabte gud, hvem skabte den gud som skabte den første gud. Det er en tankegang som kan sende en på den lukkede - det er også derfor at troen kom fordi alt udenom kan ikke forklares. Men kan man ikke være fløjtende ligeglad - jo - for mig er det ligegyldigt for jeg har den devise de ting jeg kan gøre bruger jeg tid på alt andet gider jeg ikke.

Allerede som 7 årig satte jeg spørgsmåls tegn til den kristne tro, til rædsel for familie på vestkysten som jeg har gjort stor grin af med at kalde dem hyklere fordi de var meget bibeltro og var med i afholds foreninger og når de kom hjem fra møderne >Søndag så høvlede de kirsebær vin ned.

Min far var præst i en overgang og vi havde en del diskus omkring biblen hvor jeg kunne finde de værste huller som ikke han kunne forklare - han blev sur. Og hele tiden den her - man må tro- jeg kan ikke tro på den slags, jeg er mere til fysik, matematik ting som kan bevises og er en konstant.