en episode om min veninde. {{forumTopicSubject}}

Jeg har en veninde, som har haft en kæreste gennem et halvt år nu. Hun fylder snart 20, og hun ved ikke noget bedre end børn.

Hun blev så gravid med hendes nuværende kæreste, og de havde i forvejen snakket om at få børn på et tidspunkt, og det var ham der bedte hende om at droppe ppiller (spørg mig ikke hvorfor)..
Somsagt blev hun gravid, og de snakkede meget sammen om, hvad de skulle stille op med barnet, men ligepludselig vendte han bare 110 grader, og ville absolut ikke have barn.. han mente de kunne prøve igen om et halvt års tid.. han ville ikke have barnet som kunne have kommet til verdenen om 6 måneder, først der skulle de prøve igen.. jeg fatter ham virkelig ikke.

Men han havde både smidt hende ud, med alt hendes tøj, og gjort en masse andet, fordi hun sagde hun meget gerne ville have det barn. (og det er hun bestemt også klar til)

Jeg sagde til hende, at han måtte tage sig sammen. Han bedte hende jo selv om at droppe ppillerne? Og at jeg ville støtte hende uanset hvad hun valgte.

Hun valgte til at starte med at ville beholde barnet, dog blev det hurtigt ændret og fik tid til en abort.. -den aflyste hun morgenen op til hun skulle have det fjernet. -så går der ikke mere end 2 dage, så bestiller hun en ny tid til en abort, og får så barnet fjernet.

her tænker jeg bare lidt: gjorde hun det for at beholde ham, eller hvorfor gjorde hun det? :s

Hun har fået en abort som 16 eller 17 årig os skal lige siges og hun havde det så skidt med den abort,, og chancen er blevet meget mindre for at hun kan blive gravid, og det var hun absolut klar over ...