Erindringer. {{forumTopicSubject}}

Min længsel efter livet og friheden var så voldsom, at jeg kom ud ca. 3 måneder for tidligt på den. Lille, tynd og brølende. Kuvøseguf. Min moder havde sikkert mange smerter efter flere fejlslagne, selvgjorte abortforsøg.
Meningen var vel, at jeg skulle ud og se på denne mystiske og til dels skønne verden udenfor.
2 år på et børnehospital på Frederiksberg. Vist nok "Fuglebakken". Så endelig hjem til "mor og far". Det holdte vist i ca. 10 år. Så ud igen. Bare kasseres, bare væk og ude af syne.
Sanatorium i Nyborg og kostskole i Ringe i vel 4 år. Så også smidt ud derfra i 2. real. Flyttede hjem til mine "forældre" bag Halmtorvet i ca. 1 år. Stak så af igen. Først til Ringe, hvor jeg faktisk boede ulovligt.
Så toget til Aarhus, hvor jeg fik job efter 10 minutter på banegården.
Flyttede i kollektiv på Åboulevarden overfor Shell stationen og ved siden af slagter Frikke. Og tæt på Magasin. En herlig tid. Vi havde det nu sjovt der.
Blev forelsket. Kom ud af badet splitter nøgen. Det tog vi nu ikke så højt dengang. Der sad hun så bare smilende i sofaen i stuen. Jeg sagde "Hej" splitter¨nøgen. "Hvem er du"? Hun var så en søster til en beboer i lejligheden.
Nogle timer gik og vi gik i byen, og jeg spurgte hende: "Skal vi ikke prøve at være kærester?" Hun sagde: "Jow da." Vi flyttede så sammen i nogle år. Hun havde en lille søn, det anede jeg så intet om, da jeg besøgte hende første gang.
"Hvem er det?" "Min søn " svarede hun.
Hendes mand var tilfældigt blevet skudt på et værtshus i Aarhus. Hun havde så været alene i mange år. Boede vel sammen i ca. 4 år. Flyttede så til Ebeltoft for at tage en Sygehjælperuddannelse. Dejlig lille by med skæve huse.
Oprettede EVK, en volleyballeklub, som eksisterer den dag i dag. Det var i 1979. Er lykkelig over, at der stadig spilles bold.
Før kollektivet i Aarhus, tog jeg så til Brande og færdiggjorte min realeksamen på en kostskole i det gamle sygehus. Torben Brix, som tidligere var gået ned med flere skoler. Det var nu herligt og meget frit i Brande. Pigerne var vilde med os nyankomne.
Mange "blafferture" til København. Selv i kulde, regn og sne. Det lykkedes hver gang.
Derefter boede jeg i et kælderrum i Viby J.
Tiden og rækkefølgen i denne fortælling er vist noget rodet, men nu sand nok!
Var så med til at lave Viby Torv som ufaglært brolægger, mens jeg boede hos min ven i kælderen.

Skrevet den 21. marts 2007.

Skilsmisse = social deroute! Sådan gik det også for mig.
Vi er èr jo det svage køn når alt kommer til alt.

Købte en lejlighed for at få tag over hovedet. Som måneder gik og det blev vinter, strøg humøret samme vej. Ned.
Begyndte at drikke mere og mere, og det lykkedes mig at blive fyret fra 2 jobs. Det havde jeg aldrig prøvet før.
Fik en depression, som varede i ca. 1 år. Bad ingen om hjælp. Tog i telefonen. Betalte ikke regninger. Levede af en kassekredit, som jeg stadig betaler tilbage på. Var flere gange på BBH psyk. Medicinering: Fontex!

Mine 2 børn havde jeg efterhånden ikke kontakt med. Jeg lukkede mig totalt inde. Fik afhændet lejligheden lige inden en tvangsauktion.

Det var så en ultra kort opridsning af min case.

Hejmløs!

Efter en uges tid på gaden, eller mere, tog jeg mod til mig, og tog indtil Den Sociale Døgnvagt i Bernstorffsgade. Kl. 02 nat. En mand kom ud og sagde, at jeg skulle finde mig et billigt hotel og låste derefter døren!?
I desperation satte jeg ild til en affaldscontainer. Fik en HT bus stoppet og bad chaufføren om at kontakte politi og brandvæsen. Jeg blev på åstedet og meldte mig selv med det samme.
3 måneder i varetægt i Vestre, og derefter en dom på 8 måneders betinget, plus en regning på ikke mindre end 100.000,-!

Efter Vestre anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Fik ingen hjælp eller oplysninger i Vestre. Så var jeg på gaden igen, men nu var det juni måned, så det gik jo nok. Efter nogle døgn i city tog jeg færgen til Polen, og blev der i 8 dage på et Sømandshotel.

Tog tilbage til København og blev frastjålet 8000 kr. af en anden hjemløs, som jeg tilbød overnatning på et hotel.

Bagefter sad jeg i 3 døgn på en bænk ved Sortedam Dossering. Ingen sagde èt ord til mig.
Det eneste jeg "tiggede" om, var en tår vand. Og folk var flinke nok. På 3. dagen bad jeg en kvinde om at ringe efter en ambulance. Modvilligt, da jeg ikke var kommet synligt til skade, kørte de mig til BBH psyk.
Min kropstemp. var da på 34. Blev indlagt i 14 dage, og derefter udskrevet uden fremtidsudsigter.

Nogen dage senere tog jeg op på "socialen" og efter i flere omgange at have nægtet at bo på herberg, sagde jeg endelig ja. Jeg var rædselsslagen.

Jeg fik et værelse efter 2 dage og blev boende i 3 år. Den bedste tid i lang lang tid. Der var sociale kontakter og nærvær. Personalet er virkelig oppe på mærkerne, og gør en forskel.

2 gange fik jeg tilbudt en lejlighed via 7. kontor, men kunne ikke overskue en flytning. Var bange for at sidde alene i en lejlighed.

Jeg havde været på kontanthjælp i 3 år. Havde været på antabus flere gange. Fik så vrøvl med hjertet, og fik tilbudt førtidspension. Efter 14 dages betænkningstid tog jeg imod tilbuddet! Det hjalp mig videre. Nu vidste jeg, hvad jeg havde at gøre med.

Skaffede mig selv en lejlighed gennem AAB, hvor jeg bor endnu. Ser og omgåes hele min familie, og er ofte sammen med mine 2 herlige børn.

Men jeg keder mig alligevel.

Hvordan kan hjemløse hjælpes? Det er en svær, og vel nok umulig diskussion. De er jo individualister som alle andre mennesker. Men kontakt og nærvær vil jeg tro er første betingelse.
Dette har været svært at skrive. Der er utrolig meget, der ikke er kommet med.