Anmeldelse: Only Lovers Left Alive {{forumTopicSubject}}
Titel: Only Lovers Left Alive
Prod. år: 2013
Genre: Drama
Spilletid: 123 minutter
Instruktør: Jim Jarmusch
Medvirkende: Tilda Swinton, Tom Hiddleston, Anton Yelchin, Mia Warsikowska, John Hurt og Jeffrey Wright
Plot: De to vampyrer Adam og Eve har været elskende gennem århundrede og genforenes efter en længere adskillelse, da Adam synker ned i depression. Deres kærlighed sættes dog på prøve, da Eves vilde lillesøster pludselig dumper ind.
Vurdering: "Only Lovers Left Alive" er en film, som er svær at beskrive. Handlingen - den smule, der er - er langsom, men intens som en genspejling af de to hovedpersoners evige liv og kærlighed. Fotograferingen er fremragende, og sammen med et bragende godt soundtrack, skaber den en unik og meget stemningsfuld oplevelse.
Ud over denne stemning, er det uden tvivl filmens to hovedpersoner, i skikkelse af Tilda Swinton og Tom Hiddleston, som skal bære filmen oppe, og det gør de helt suverænt. Begge leverer fremragende præstationer, og de har en god kemi på skærmen, som gør deres kærlighedsforhold overbevisende.
Ligesom Jarmusch's øvrige film er der intet som helst mainstream eller boxoffice over "Only Lovers Left Alive". Filmen er først og fremmest et kunstværk. Den er smuk, stemningsfuld og filosofisk med et strejf af sort humor. Det er absolut ikke en film for alle, men den er på alle måder virkelig flot lavet og en unik oplevelse.
Personligt blev jeg næsten øjeblikkeligt revet med af filmens helt særlige stemning, og jeg elskede den. Den skal helt sikkert hjem på dvd-hylden, når den engang udkommer. Men jeg synes faktisk, at hvis man har mod på en lidt anderledes filmoplevelse, så er "Only Lovers Left Alive" bestemt også værd at give en chance på det store lærred.
Jeg giver filmen 5 ud af 6 smileys.
:)
:)
http://youtu.be/ycOKvWrwYFo
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Anmeldelse: Only Lovers Left Alive
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside