Krigen i Ukraine - II {{forumTopicSubject}}

Det hævdes ofte, at Vesten fra starten var hjælpeløs og ikke havde nogen sammenhængende strategi for situationen i Ukraine. Det er ikke sandt. For hvis man analyserer udviklingen i Ukraine, kan man meget vel se bagved en langsigtet strategi fra Vesten, som viser det typiske amerikanske handlingsmønster for at destabilisere et fremmed land og for at vælte regeringer, denne gang er den russiske regering målet.

Men den oprindelige US/NATO-beregning lykkedes ikke. Som følge af den faktiske udvikling i Ukraine har der været stigende hjælpeløshed i Vesten.

For bare fire måneder siden antog de politiske ledere i Washington, London, Bruxelles og også i den nye regering i Tyskland og dens rådgivere i Berlin med betydelig tillid, at russerne i Ukraine var underlegne militært og ville bryde sammen under presset fra de mest omfattende og strenge økonomiske og finansielle sanktioner siden slutningen af ​​Anden Verdenskrig, og at i det opståede kaos, det ville resultere i, ville det uelskede "Putin-regime" blive fejet væk af den desillusionerede russiske befolkning.

Men de vestlige krigsherrer var kortsigtede. Udviklingen gik helt omvendt end planlagt. Efter en stærk startposition for Ukraine med det vellykkede Maidan-kup i 2014, har hele Vesten stået ret hjælpeløst siden starten af ​​den russiske militæroperation for at demilitarisere og et presserende behov for denazificering af Ukraine.

Det er de vestlige regeringer, der økonomisk og militært har problemerne i dag, og ikke kun på grund af den russiske invasion i Ukraine. Den galopperende inflation, energimanglen, usikre forsyninger af kunstgødning og fødevarer, leveringproblemer på næsten alle råvare samt stærke tegn på et nyt børskrak og sprængning af ​​den gigantiske finansboble i Vesten er stort set selvforskyldt, selvom skylden bliver pålagt Putin.

I mellemtiden vokser urolighederne i det vestlige samfund over for selvdestruktiv udenrigs- og økonomisk politik og deres egne regeringers ofte infantile inkompetence. De må i stigende grad bekymre sig om stabiliteten i deres egne lande, mens i Rusland vokser økonomien igen, inflationen falder hurtigt, og rublen er blevet en af ​​de stærkeste valutaer i verden.

Med deres ekstraordinært strenge økonomiske sanktioner havde regeringerne i det vestlige ikke-værdisamfund håbet, at den russiske økonomi ville kollapse med 15 til 20 procent i år. I deres prognoser for tre måneder siden antog russerne stadig selv, at bruttonationalproduktet ville falde med 7,5 procent. Da den russiske økonomi nu er begyndt at boome igen, antager Moskva kun et fald i den økonomiske vækst på tre til fire procent for hele 2022.

Og hvad angår USA/NATO-målet om at destabilisere det russiske samfund, så tager de også helt fejl. Præsident Putins folkelige støtte er uden sidestykke. Afhængigt af undersøgelsen er godkendelsen af ​​Kremls politik plus eller minus 80 procent. Sammenlign dette resultat med de politiske torsk i Vesten.

"Rusland skal tabe!" Dette er den eneste måde at forklare, hvorfor de vestlige regeringer passivt deltager i fortsættelsen af ​​dette morderiske vanvid gennem nye våbenleverancer.

I stedet for at gøre det klart for Selenskoj, at han ikke kan vinde, og at NATO ikke vil hjælpe ham med at generobre Donbass og Ukraine, som klovnen højlydt proklamerede for få dage siden, diskuterede NATO's forsvarsministre sagen igen på deres møde den 15. juni i Bruxelles, om yderligere våbenleverancer til Ukraine og dermed kun forstærket tabet af realiteten i den ukrainske ledelse.

Hvorfor gør NATO-ministrene dette?

En sejr for Ukraine er ikke mulig, og det er ikke Rusland, der kommer til at bløde men Ukraine, og det er den ukrainske præsidents hjælpere, assistenter og venner. Ukraines befolkning bør hurtigt drage deres konklusioner og jage deres falske USA/NATO-venner væk.

Vi har i Vesten sammen med Ukraine muligheden for at bibeholde branden lige uden for Ruslands dørtrin eller slukke den igen når som helst.