Træningsudstyr til hjemmetræning

Træningsudstyr til hjemmetræning

11. jan 2018

Hjemmetræning kan være en god mulighed for dig, der går op i at holde sig i form og have en sund krop, men har svært ved at komme forbi træningscenteret

Træning er vigtigt for os mennesker, og der er heldigvis kommet meget fokus på vigtigheden i regelmæssig motion, og hvordan en aktiv livsstil kan give mere overskud i hverdagen og endda forebygge livsstilssygdomme. Der har aldrig været så mange mennesker der træner i Danmark, som der er i dag. Der kan være forskellige årsager til at man ikke har mulighed for at træne i et træningscenter, men hvis man heller ikke har penge til at investere i alverdens træningsudstyr, kan det være svært at finde motivationen til at komme i gang med seriøs hjemmetræning.

I dette indlæg kan du læse om hvilket træningsudstyr du bør investere i for at komme godt i gang med hjemmetræningen, og hjælp til hvilke øvelser der er gode til stuegulvet eller haven.


Vælg det rette træningsudstyr
Hjemmetræning behøver ikke kræve meget, men vi anbefaler dog at du undersøger hvad du gerne vil have ud af din hjemmetræning og vælger det rette træningsudstyr efter dette. Valget af træningsudstyr afhænger altså af hvad man ønsker af sin træning, fx om man ønsker større muskler, bedre kondition, tabe kilo, osv.

Hjemmetræning kan tilpasses til alle, uanset hvor meget eller hvor lidt man har træning førhen.

Det mest populære træningsudstyr er træningsmåtter, træningsbolde, Foam Rollers, og træningselastikker.

Gode øvelser med træningsbolde
En træningsbold kan være et godt træningsudstyr til at give forøget styrke, muskelmasse, stabilitet, skadeforebyggelse, mavetræning, osv. Man kan altså lave flere forskellige former for træning på en træningsbold, fx for balder og lår. Der findes mange gode videoer til inspiration, bl.a. her.

Noget som en træningsbold er rigtig god til, er træning af ens mave (også kaldet core) og lænden. Man kan fx lave klassiske mavebøjninger, hvor man får et langt større bevægelsesudslag på en træningsbold, sammenlignet med hvis man lavede dem på gulvet. Derudover vil bolden forme sig efter ens lænd, så der altså er god støtte for ryggen. Til sidst stiller en klassisk mavebøjning på en træningsbold større krav til stabiliteten, som giver en bedre muskelaktivitet.

Der findes også et hav af klassiske vægttræningsøvelser som kan laves på en træningsbold. Fx Dumbell bænkpres, dvs. bænkpres med håndvægte. Denne øvelse udføres som navnet indikerer på en bænk, med ved at lave øvelsen på en træningsbold i stedet, tilføjes stabilitet- og balanceaspektet.

Fordelene ved træningsøvelser med en træningsbold, er at de ikke bare har en styrkende og opbyggende effekt. De vil også have en god effekt på stabilitet og balance. Der er selvfølgelig en lang række øvelser man kan lave, og der er masser af træningsprogrammer på nettet, hvis man mangler inspiration. Det skal dog pointeres, at det naturligvis ikke er alle træningsøvelser der egner sig til at blive udført på en træningsbold. Når der er en stor risiko for skader eller uheld bør man overveje, om øvelsen egner sig bedst til at blive udført med en træningsbold eller ej.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


jetset
Oprettet 3. dec 2023
jetset
Oprettet 27. jul 2023
Annonce