Negle afslører dit helbred

Negle afslører dit helbred

897visninger 10 svar | 6. sep 2018
Det kræver ikke den store ekspertise at finde ud af, hvad årsagen til flækkede, tørre eller f.eks. nedbidte negle er.  Og selv om rene velplejede negle gør enhver hånd smukkere, skal der ofte andre ting til at gøre dem og os sundere.  Mange helbredsmæssige problemer sætter sig nemlig deres tydelige spor på vores negle.  Derfor er det en god ide at lære dine negle at kende og lægge mærke til forandringer.

Er de blege, kan det være et tegn på, at du mangler jern.  Nedbidte negle kan være signal om, at du måske ubevidst er bange eller nervøs for et eller andet, eller bare en dårlig vane.  Ugennemsigtige eller misfarvede negle kan skyldes enten en svampeinfektion, psoriasis eller vitaminmangel.

Lodrette, tynde "volde" på neglens overflade betyder muligvis, at du mangler enten jern eller zink.  Vandrette "volde" eller riller, kan være eftervirkninger efter sygdom, f.eks. influenza.  Hvide pletter betyder ikke, at du mangler kalk, men derimod at neglen eller negleroden på den ene eller anden måde har været skadet.

Tynde og måske skøre negle kan skyldes jernmangel, men det kan også været tegn på dårlig blodcirkulation.  Årsagen kan også findes i, at du ikke spiser kød, mange vegetarer mangler nemlig jern, B12-vitamin og/eller zink.

Blålige negle kan være tegn på problemer med enten hjerte eller lunger - eller at der cirkulerer giftstoffer i blodet.

Dette er info fra en af mine lærerbøger, da jeg læste til kosmetiker.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Negle afslører dit helbred
Kommentér på:
Negle afslører dit helbred
jetset
Oprettet 3. dec 2023
jetset
Oprettet 27. jul 2023
Annonce