Mediedækning pisker en stemning op

Mediedækning pisker en stemning op

964visninger 5 svar | 1. apr 2020
Mediedækningen er i højere grad en afspejlning af borgernes frygt end information om udbruddet.

Nye smitsomme sygdomme er skræmmende. De skræmmer os, fordi de er ukendte og uforudsigelige.

Det igangværende udbrud af coronavirus trækker store overskrifter verden over, og mediedækningen afslører en masse om, hvordan vores uvished og usikkerhed med største lethed kan avle frygt, når vi står ansigt til ansigt med en epidemi.

Jeg har studeret følelsernes rolle i journalistikken i et årti og har blandt andet dækket katastrofer og kriser.

Frygten er smitsom

Mediedækningen, som er afgørende for vores fælles konversationer, spiller en absolut nødvendig rolle i at regulere vores følelser - heriblandt frygten.

Vi føler alle frygt på individuelt niveau, men frygt kan også være en fælles og social følelse, der cirkulerer i grupper og samfund, og som former vores reaktioner og respons på igangværende hændelser.

Ligesom andre følelser er frygten smitsom, og den kan hurtigt sprede sig.

Medierne sætter dagsordenen for debat

Mediernes dækning sætter dagsordenen for den offentlige debat.

Selv om nyhederne ikke nødvendigvis fortæller os, hvad vi skal tænke, fortæller de os, hvordan vi skal forholde os til hændelser.

På denne måde gør nyhederne tegn til, hvilke problemstillinger fortjener vores opmærksomhed.

Forskningen viser gang på gang, at problemer, der er fremme i medierne, bliver set som vigtigere af borgerne. 

Det nuværende udbrud har været langt mere fremme i medierne end andre nylige epidemier som blandt andet ebola.

Eksempelvis fandt et Time Magazine-studie 23 gange så mange artikler i de engelsksprogede skriftlige medier om coronavirus i løbet af udbruddets første tre måneder som i løbet af den samme periode for ebolaepidemien i 2018.

Dræbervirus': Medier bruger skræmmende ord

Min egen forskning indikerer, at frygt spiller en særlig afgørende rolle i mediernes dækning af udbruddet af coronavirus.

Lige siden de første rapporteringer begyndte at cirkulere om den nye mystiske sygdom 12. januar, har jeg fulgt verdens største engelsksprogede avisers rapporteringer ved hjælp af Storbritanniens LexisNexis database - heriblandt knap 100 aviser med et højt oplag fra rundt omkring i verden, der samlet har publiceret 9.387 historier om udbruddet.

Ud af de 9.387 artikler nævner 1.066 ordet 'frygt' eller relaterede ord som 'bange'.

Historierne benytter ofte et skræmmende, frygtindgydende sprog - for eksempel bruges termen 'dræbervirus' i 50 artikler.

En artikel i den britiske avis The Telegraph er et typisk eksempel på en frygtindgydende sprogbrug. Artiklen beskriver scener i Wuhan delt på de sociale medier:

Men i en tid fyldt med misinformationer, fake news og konspirationsteorier, er det umagen værd at være påpasselig overfor denne smitsomme følelse; især når vi føler os uvisse og usikre.

Karin Wahl-Jørgensen hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.


Jeg er helt enig med Karin Wahl-Jørgensen.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Mediedækning pisker en stemning op
  •   1. apr 2020 Ja medierne har stor magt - dog må jeg sige at der er mange døde i visse lande og ja der er meget angst fremkaldende tale fra de forskellige lande og tænker på alle dem der er bange for visse ting.

  •   1. apr 2020 det sælger aviser, medievirksomhederne bløder.

  • Busmann
    Busmann Online Tilmeldt:
    dec 2015

    Følger: 13 Følgere: 8 Emner: 4 Svar: 246
      2. apr 2020 Der er mennesker, oftest yngre, der skal have det "ind med skeer -i småbidder", for at fatte alvoren.
    Dertil har mediedækningen sin berettigelse, i disse tider.


  •   2. apr 2020 Medierne er i høj grad medvirkende til at piske en frygtsom stemning op. På gaderne ser det ud som i det hedengangne Sovjetunionen. Ansigterne er blevet stramme, og man taler ikke til fremmede - med mindre de spørger om vej.
    2020 vil være et år vi alle vil huske, og det kommer helt sikkert med i de fremtidige historiebøger.


  •   9. apr 2020 Busmann - jeg er faktisk stort set altid enig med dig, men ikke lige her. Mediedækningen er helt ude af proportioner, der er ingen, absolut ingen, der ved, hvor mange der er smittede, hvor mange der er døde af CORONA alene, hvis vi skal tro, indtil videre, set i graferne, så er det jo utroligt lidt, husk DK har 5.7 mill indbyggere, det er jo en dråbe i havet, nej, sådan er det slet ikke, der er nok flere 100.000, der allerede har haft CORONA, uden at vi har hørt det og uden at vi selv måske har opdaget det.

    Jeg vil gerne have nogle nøgtern tal, hvor mange er døde af CORONA ene og alene af den sygdom, jeg skal garantere, det er få.

    CORONA er en influenzatype, alle influenzatyper smitter, vi har alle dage haft epidemier, det er virkelig hårdt for nogen, dem der er svage, skrøbelige og fejler noget i forvejen, de kan risikere at dø.

    Men nu har de valgt at lukke DK ned, det er det værste tænkelige, mange er blevet mærkelige, mange er blevet psykisk syge, mange er blevet bekymrede af det, mange virksomheder er gået konkurs og mange er blevet arbejdsløse, det er den største tragedie i denne her krise, det er en katastrofe.

    Og deres åbning så småt, den er dybt godnat, skal vores børn virkelig opleve det, de kan lige så godt lade være, hvis ikke de må starte, som de sluttede, det hele handler om at vaske hænder, spritte hænder, vaske legetøj og så skal du altså også huske afstanden mindst 2 meter - STOP DET HYSKERI, det er sq bare for meget.

    Kan vores børn ikke starte som de slap, så er det ikke tiden, det er den underligste situation, der kunne minde om SPØG og SKÆMT .... smiley


Kommentér på:
Mediedækning pisker en stemning op
jetset
Oprettet 3. dec 2023
jetset
Oprettet 27. jul 2023
Annonce