Dementcentret Pilehuset

Undskyld jeg forstyrrer

"Dementcentret Pilehuset har siden åbningen i 2000 været et af Københavns kommunes tilbud til demente. Det er med tiden udbygget, så vi nu har afdelinger , der er specialiserede indenfor, forskellige tber af dement sygdomme"

Sådan står der i et opslag på nettet om et plejecenter, som nok er kendt af de færreste.

Jeg kendte det ikke, men sandt for dyden var det et poseitivt bekendtskab med et sted, som skaber gode forhold for dementramte i alle kategorier.

Os fra Settlementet i København, som hver torsdag møder op i en senior-daghøjskole, Madam Blå, besøgte stedet, som ligger i Bystævneparken i Brønshøj.

Der kunne vi se aflukkede haver, med springvand, Herregårdsgynge. Der er også en fuglevoliere, som kan ses både indefra og udefra. 

Den første overraskelse var vores værtinde, Line Ottosen, ergoterapeut. som på en uhyre flot facon kunne fortælle alt om stedet. Jeg tror, hun kunne blive ved i flere timer, men det var hverken hendes eller vores tid til. Vi fik dog et godt indblik over de forskellige ting, der foregår på centret.

De fleste (også mig) har den opfattelse af, at på et dementcenter sidder alle beboerne i et stort lokale og bare kikker ud i luften. Virkeligheden i Pilehuset er en ganske anden:

Man har flere forskellige aktivitetscentre, køkken på alle etager, hyggestuer, terasser og som skrevet før: Aflukkede haver. Man indretter det hele efter beboernes forskellige behov.

I lyset af, at man ønsker en tilværelse så normal for beboerne som overhovedet mulig, har man indrettet en gade: "Fru Hansens kælder" Her kan man hver dag komme ned og handle hos den rare slagter, Schous sæbehus, Rottehullet med hygge og drinks, Byttecentralen, frisørsalon, vaskeri og "Det gule Museum. Man kan endog hente nymalet kaffe i Fru Hansens kælder.

Man har også en intern tv-kanal, som er produceret til beboerne på stedet.

En stor overraskelse for flere af jer er nok, at der er mulighed for svømning, ridning, korsang, biograffilm, banko, dans, restaurantbesøg, kagebord og brunch. Er man til en bustur ud i det blå, har man fire minibusser til den aktivitet.

Oven i alt dette er der tradition for  sommer festival på tre dage, julemarked, allerhelgensaften, karneval, Tour de Bystævneparken, Sankt Hans Nytårsfest med fyrværkeri.

Man kan plante blomsterkrukker, plukke krydderurterdrikke kaffe eller grille i udendørsarealerne - intet nævnt intet glemt.

Der er flere andre forskellige centre for demente - alt efter hvilken demenssygdom, man lider af.

Alt i alt bliver der gjort så meget som muligt, for at beboerne føler sig godt tilpas, når de flytter hertil. Personalet er uddannet til at tage vare på beboerne - og fornemmelsen var, at alle havde hjertet med i foretagendet. 

Jeg tror, vi alle fra Madam blå fik en del at tænke over. 

Demens er en frygtelig sygdom at blive ramt af, men hvis man er så heldig at kunne flytte til Pilehuset, så har man da gjort et kup med hensyn til demensbolig, behandling og et personale, som er kærligt og omsorgsfuldt.

En stor tak til centret, som modtog os og også en stor tak til Line Ottosen, som gav os et fint billede af Pilehuset.