Daniellas verden

Undskyld jeg forstyrrer

Jeg har et lille univers i min mail post. Det er dér det sner.

Man holder mig beskæftiget i flere timer med deres reklamer for især det, man kalder PENGE.

Ideen er, at lade os håbe på at vinde den store gevinst. Men som jeg lige har skrevet til eet af disse lotteriselskaber, vil jeg være yderst taknemmelig, hvis DE sender mig penge, så jeg kan betale en lotteriseddel. 

For øjeblikket er min pung lige så tom, som de hjerner, der ikke kan forstå, at når jeg sender en besked om, at jeg ikke ønsker flere mails fra dem, så har jeg altså IKKE skrevet, at jeg ønsker flere mails fra dem.

Somme tider er disse reklamefolk rigtigt smarte - det må jeg bøje mig for.

De har gjort det næsten umuligt at finde det sted, hvor man kan ønske dem hen, hvor peberet gror. Jeg fandt ét et sted i dag. Disse rævepelse gør det lidt svært for os, i det man skal skrive sin mail adresse to gange lige efter hinanden og så skal man skrive nogle utydelige bogstaver af og klikke på dem.

Jeg behøver ikke at foretage mig andet hele dagen. Jeg er omsværmet af disse dejlige reklamefolk.

Min høje alder til trods fik jeg i sommet tilbud om rabat til en bikini- det er da sødt af dem. Nå, jeg er 74, men ligner een ung dame på 18 år. Det er nok dér filmen er knækket.

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget andet. 

Jeg får da mails fra NOGEN.