Daniellas verden

Kulturnatten blev skudt af kl. 18, men busserne var allerede stopfyldte en time før - i al fald i København.

Jeg var een af de tusinder, som valgte Folketinget - det har sine bestemte årsager, men jeg vil starte fra, da jeg stod i en lang kø.

En smilende yngre mand henvendte sig til mig på engelsk. Jeg svarede, og så hængte han på som en borre. "satans også" tænkte jeg, men lod som ingen ting. 

På grund af for få vagter og ombygning, tog mange af os fejl af indgangene, men efter at have kikket lidt på kongeslottet ved siden af, kom vi endelig til Folketinget. Min nye ven var meget interesseret. Han fotograferede på livet løs. 

Jeg glemte at nævne, at han var fra Sydafrika og han var matematiklærer. Han bor faktisk her i Danmark på opholdstilladelse. 

Min datter dukkede op, så vi havde en proffesionel guide til at vise os det forskellige. Det var tilmed så heldigt, at hun kunne snakke med vores "vedhæng" på engelsk.

Vi besøgte de forskellige partier og havnede til sidst inde hos Venstre. Dèr stod Lars Løkke og lod sig fotografere sammen med de besøgende. 

Vores unge ven viste sig at være helt ok, så vi havde ingen skrupler ved at opfylde hans ønske om at lade sig forevige med vores statsminister. Lars Løkke var meget interesseret i denne Sydafrikanske herre, så de fik en længere samtale. 

Jeg er sikker på, at datteren og jeg har givet denne flinke og meget interesserede unge mand en oplevelse for livet. Det var næsten med vemod, at vi måtte tage afsked med ham, men han skulle ind på Det Kongelige Teater.

Da min datter også skulle videre, satte jeg mine planer i aktion:

Jeg vidste, at socialdmokraterne havde et arrangement med deres politikere, så vi kunne komme i tale med dem. Jeg tog dem alle på stribe.

Ingen af dem vidste ret meget eller ingenting om talblindhed, så jeg gav dem en lektion, og agiterede for at voksne talblinde fik undervisning på lige fod med de voksne ordblinde. De nikkede pligtskyldigt allesammen, men to af dem sagde, at jeg skulle skrive til partiet, så det GØR jeg.

Det var alle tiders aften med denne Sydafrikaner som åbenbart nød vores selskab og ditto her.

Det var svært at komme op i en bus, for der var sort af mennesker ved stoppestedet. 

Jeg opgav det, og gik over på den anden side og kørte den modsatte vej, da der dukkede en tom bus op. Efter et stykke tid stod jeg af og nu kunne jeg komme hjem - siddende behageligt hele vejen, mens mens menneskestrømmen blev tættere og tættere i bussen.

Dagen derpå er fyldt med gode minder om Kulturnatten. Den eneste der protesterer i dag er min ryg, men pyt, min mission lykkedes, derfor er jeg nu parat til at fortsætte ved tasterne - nu skal de satme få besked, disse politikere :) :) :)