Daniellas verden

Jeg fylder 74 år om nogle få dage. Det koster at kravle op ad alderstigen. Man bliver mere træt i skroget, gigten gnaver rundt omkring i kadavret, man er i forfald i ansigt, krop og indre organer.

Men jeg har lovet mig selv at trodse alle disse skavanker og dyrke de interesser, som jeg enten har eller får hen ad vejen.

Jeg er først begyndt at skrive for alvor i 50årsalderen. Jeg andede ikke en pind om kommaer og punktummer. men skolerne jeg gik på dengang gjorde mig opmærksom på mange små finesser, så her sidder jeg og skriver løs om det, jeg har oplevet ved at "vågne op"

Egentlig skulle jeg ikke sidde og skrive klummer og blogs, læserbreve, deltage i debatter på Facebook, for det var jeg for dum til, mente man før, jeg startede alt det her.

Jeg var også for dum til at blive frisør eller journalist, for jeg er nemlig talblind, og  kan kun een ting: Klø mig mig i agterstavnen

Det har jeg gjort hele min barndom og ungdom, men nu er neglene nedslidte, så derfor fandt jeg på noget andet - nemlig at skrive og dyrke frisørfaget.

Nu vil jeg gå til ro med den forvisning om, at jeg er den ,jeg er, og så må folk tage mig, som jeg er - Hejsa