Ansigtsformer

Ansigtsformer

791visninger 14 svar | 3. aug 2018
Har du tænkt over dit ansigtsform, når du vælger hårstil, det er faktisk en rigtig god ide, så kan det være, din hårstil vil komme til at klæde dig rigtig godt.  Vi opererer med 5 ansigtsformer:

Hjerteformet
Feminine hjerteformet ansigter klæ'r det meste, men panden kan komme til at virke dominerende.  Undgå pandehår og opvej den spinkle kæbe med ekstra volumen i håret.  Prøv med kraftige etager eller krøller, der har tendens til at fylde forneden.  Hold dig til mellemlangt hår.

Rundt
Selv om runde ansigter for det meste virker glade at se på, kan de komme til at se buttede ud med det gale hår.  Langt hår kan forlænge ansigtet, men kort hår virker bedre.  Lad dig ikke afskrække, selv om det virker drastisk at få klippet så meget af - kindbenene bliver synlige og hele dit ansigt bliver mere veldefineret.

Langt
Det passer ikke, at man ikke kan have langt hår, hvis man har et langt ansigt.  Der er forskellige tricks, du kan bruge, hvis du gerne vil få din ansigtsform til at virke anderledes.  Pandehår der er klippet lige over i øjenbrynshøjde gør lange ansigter mere ovale at se på, fordi det "trækker" blikket ud mod siderne.

Ovalt
Hvis du er så heldig at have en oval ansigtsform, kan du mere eller mindre slippe afsted med hvad som helst, fra en superstilet page til asymmetrisk pandehår.  Udnyt det og prøv noget helt nyt.  Men husk at bevare lidt struktur i håret.  Hvis det er langt, så undgår du, at dit ansigt kommer til at virke længere, end det er.

Firkantet
Problemet med firkantede ansigter er det modsatte af de hjerteformedes.  Lange lette etager og blødt fald er med til at bryde den tunge kæbelinie, men hold dig fra frisurer, der slutter ved hagen., det forstærker ansigtsformen.  Bløde skrå linier er med til at bløde op på et vandret kæbeparti, så tænk på det, når du køber tøj.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Ansigtsformer
Kommentér på:
Ansigtsformer
jetset
Oprettet 3. dec 2023
jetset
Oprettet 27. jul 2023
Annonce