Et godt råd

Et godt råd

685visninger 7 svar | 1. okt 2018
Når jeg tænker tilbage på min tid som voksen, har jeg gjort mange ting forkert. Jeg har nemlig ikke haft nogen rådgiver ved min side - men det kan nåes endnu.
Vi har så mange kendisser, som til tider sidder bag skærmen og giver almuen gode råd om dette og hint.
Jeg husker en serie - jeg ved ikke, om den kører endnu. Her sad kendisserne og hyggede sig og grinede ad spørgsmålene, som de så svarede på, som de orakler, kendte mennesker jo er.

En anden form for spørgelyst til de kendte kan ske gennem brevkasserne i de forskellige blade. Her kan man få at vide, om hvordan man skal opføre sig, passe på sine penge, opdrage ungerne, være over for ægtefælden o.s.v
Jeg er helt vild med hende her Anette Heick,, hedder hun vist. HUN er et sandt orakel. hvad hun ikke ved, er ikke værd at vide. Hendes unge alder til trods, ved hun meget mere end os de såkaldte "almindelige mennesker" Folk skriver til hende for at få nogle kloge ord og gode råd om alverdens ting. 

Jeg tror,sgu jeg vil skrive til hende, for måske hun ved, hvordan jeg skal stå ud af min seng om morgenen uden at falde på snuden. Jeg har nemlig gigt i hele kroppen, og den er tung som et egetræ - indtil jeg kommer i gang. Måske hun har en god fidus til det at lette sin popo om morgenen og komme i gang noget hurtigere. Jeg tror, hun vil råde mig til at morgengymnastikke!
Anette Heick er min mentor, Hun ved alt det, jeg ikke ved - eller rettere sagt godt ved, men måske er lidt usikker på mine gamle dage. I disse tider er det de yngre, der ved bedst. 

Tænk om jeg havde fået et godt råd af min mentor, da jeg skulle opdrage min datter? Hun var sikkert blevet meget bedre i skolen og  til at uddanne sig. Nå, pyt, Anette Heick har andre end mig at råde, men een ting ville jeg gerne spørge hende om: Skal jeg gå på  dasset før jeg går i seng - eller skal jeg vente, til jeg vågner i nat? Se det er et stort problem, som jeg meget gerne vil ha`svar på.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Et godt råd
  •   2. okt 2018 Ja Daniella, det er en super klog eftertid vi kan efterlade os. Alle disse unge mennesker ved så meget, vi andre stakler har SÅ meget brug for.
    Npk. har jeg ikke noget problem med at finde ud af, står for nat pissernes klub. Jeg behøver ikke at spørge om hvornår jeg skal tisse af. Det sørger min selvstyrende blære for at informere mig om, sådan 3-6 gange på en nat.
    Men den der gigt plagede op stående fra sengen er et problem som en af disse unge ihvertfald kan hjælpe mig med, de ved sikkert alt om hvordan jeg skal forholde mig, de har jo nok også prøvet det.
    Jeg var hos en ung sportstrænet Ortopæd fornylig, mine knæ har ikke skabt brusk imellem de der skiver som et knæ jo består af. Ved du hvad dette unikum fortalte mig, JO jeg skulle såmænd bare cykle og gå lange ture og træne så meget jeg orkede.
    Da jeg så også er i den triste situation at jeg har haft adskillige blodpropper i lungerne, sagde han, at så måtte jeg jo lave så mange desto flere gymnastiske øvelser.
    Jo de unge er rene orakler. men de bliver nok endnu klogere med alderen, det er en ting vi sikkert kan blive enige om, vi der selv er nået dertil.


  •   2. okt 2018 Ha ha ha ha, Kisser, ja når jeg hører, hvad de ved - de kendte og de yngre, så må jeg mange gange sige til mig selv:
    Sådan har jeg gjort, lige siden, jeg opdagede, at jeg kunne gå smiley


  •   3. okt 2018 Hvor er du herlig, Daniella og som du kan sige det. Men en ting, jeg synes Anette H her for nylig har skrevet, det var at slå på, hun ikke synes det er OK at skilsmisseforældre flytter for langt væk fra hinanden, det skulle hun aldrig have skrevet, for holda op, hvor hun fik en over næsen af hende der bloggeren, der er fremme i medierne, hun er temmelig selvglad og synes hun er noget så dejlig, hun bryder sig kun om ekkodale, med kommentarer om, hun er noget så smuk og hun gør altid det rigtige og hun har en smuk datter, der godt nok er tude grim åååhhh, hvad er det nu hun hedder smiley

  •   3. okt 2018 Jeg husker heller ikke bloggeren, men for egen regning må jeg sige, at både min lille mentor her - og mange andre blander sig alt for meget i andre folks sager. Vi skal snart gå på kursus eller have hende her Heick til at fortælle os om, hvordan vi skal leve vores liv.

  •   3. okt 2018 Jetset, du tænker på Masja Vang, og sikke da en ballade der blev. Jeg mener som Annette Heick at det er alt andet end i barnets tarv at flytte så langt væk at det bliver et problem.
    Hvad jeg ikke kan lide ved Masja er at hun fremturer med at vise sin datter fre., I hendes blog er der næsten en sygelig interesse fra hendes fans, det er endnu mere sygt . det er næsten Amerikanske tilstande at forgude et ganske almindeligt barn, og gøre dem til divaer eller i værste fald primadonnaer. Uf det er fælt. Jeg har hørt at Uffe Holm gør det samme, Hans tre årige datter vandt en pris ved bare at være en sød almindelig lidt sjov 3 årig. Jeg hader alt det der forgudelse hvor ingen har gjort sig fortjent til det.


  •   3. okt 2018 Ja, præcis, det var lige hende. Jeg synes hun er mildelst talt rædselsfuld, hun er topegoist og hun ødelægger sit barn. Er hun ikke hele tiden på farten, hendes datter har jo ikke rødder nogen steder, men materielt mangler datteren ikke noget, tværtimod. Men det er slet ikke det, det handler om, men det evner hun ikke at give hende. Om lidt bliver hun 6 år, og hendes moder har allerede præsenteret hende for 4 forskellige mænd, hvad skal hun forholde sig til - men UPS - det var slet ikke emnet, undskyld Daniella smiley

  •   3. okt 2018 Ærlig talt kender jeg ikke Masja Vang. Jeg læser sjældent om folk, hvis navn jeg kan se er nævnt temmelig tit.
    Men jeg vil da læse lidt om hende, når jeg får tid til det, for hun er måske en blog værd - Hvem ved smiley


Kommentér på:
Et godt råd
jetset
Oprettet 3. dec 2023
jetset
Oprettet 27. jul 2023
Annonce