{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
212 visninger | Oprettet:

Landsbyens telefondamer var datidens Google {{forumTopicSubject}}

Er overskriften på en artikel i Kristeligt Dagblad, artiklen kan jeg desværre ikke læse, da jeg ikke abonnerer på avisen.

Men det er nok ikke nødvendigt for at besvare mit spørgsmål.

På telefoncentralen vidste telefondamerne altid, hvem der var hvem og hvad der var senest nyt

Nogen af jer der kan bekræfte det?


Jeg kan med bare et eksempel - i Karise hvor jeg voksede op som barn var der desværre tit ildebrand særligt når vi havde tordenvejr og lynene slog ned blev mange gårde ramt af lyn både i hovedbygningen og i længerne.

En aften var der igen ildebrand for vi hørte brandvæsenet rykke ud, det stod på et godt stykke tid, hvor vi hørte udrykningsfartøjerne, så siger min far til mig "ring op til centralen og spørg, hvor det brænder", det gjorde jeg, for min far ville jo ikke selv vise sin nysgerrihed og selv ringe centralen op.

Jeg siger til telefondamen "Jeg er Lone nede fra bageren, min far vil gerne vide, hvor det brænder, kan du fortælle det" - jamen det kunne telefondamen da sagtens, min far var bare ikke tilfreds med den måde, jeg spurgte på. Nøj hvor blev han gal og siger til mig 'det kan jeg godt sige dig, det er sidste gang, du hænger din far ud på den måde'.

Ihvertfald fik jeg at vide, hvilken går lynet havde ramt og sat i brand, vi kunne nemlig se gården langt nede fra vores baghave og ind over marken bag haven, vi gik alle ud og så det frygtelige syn, gården brændte komplet ned.








Kommentarer på:  Landsbyens telefondamer var datidens Google
  • Madonna M
    Madonna M Online Tilmeldt:
    jan 2019

    Følger: 6 Følgere: 9 Emner: 7 Svar: 237
    #1   20. mar Ja, det går jo sjælden røg af en brand , uden der er ild i den. smiley

    Men skrækkeligt med den nedbrændte gård...

    Og sådan kunne jeg sagtens ha' spurgt, da jeg var et tillidsfuldt barn, men man bli'r jo klogere med alderen, og varer sine ord... smiley

    Men uden tvivl, datidens omstillingsborde var gode at lytte med på, i dag skal der lidt større færdigheder til, så uden tvivl har de omstillingsdamer dengang været godt orienteret, og har været godt selskab, når man skulle 'bytte informationer', som mændene kaldet det, for det er jo kun kvinder der sladrer.... smiley smiley smiley

    Så sent som først i 70erne ringede min onkel til centralen i en mindre jysk by, da vi var på ferie der, og fik adressen på gemalens kammerats forældre, der lige var flyttet til dertil.


  • Elena R
    Elena R Online Tilmeldt:
    dec 2014

    Følger: 6 Følgere: 108 Emner: 30 Svar: 1.542
    #2   20. mar Ja, klart, telefondamerne var datidens Google, og så skal vi også huske præsten....

  • #3   20. mar Griner og har kun hørt om dem på film smiley

  • #4   20. mar Hehe det er før min tid, men har hørt historier fra min mormor, da hun levede. Der skiftedes naboerne til at få sladderen, og så gik de ellers videre ind til hinanden, til kaffeslabberas.

  • #5   20. mar På Nørrebro havde købmanden og frisøren en dele telefon og som bydreng husker jeg tydeligt når lemmen gik op og frisøren stak armen ind efter telefonen smiley
    Vi havde heller ikke selv telefon da det var dyrt og at dele et “Nora” nr. var en meget brugt løsning dengang smiley


  • Madonna M
    Madonna M Online Tilmeldt:
    jan 2019

    Følger: 6 Følgere: 9 Emner: 7 Svar: 237
    #6   20. mar Man kunne få en 'hel, en halv og en kvart telefon' (med bogstaver efter selve nummeret), men som regel var der så nogle der talte når man løftede røret, og andre kunne ikke ringe til en imens.

    Min far var selvstændig, så derfor måtte han betale for en hel, så kunderne kunne komme igennem.


  • Peter P
    Peter P Tilmeldt:
    feb 2017

    Følger: 3 Følgere: 1 Svar: 54
    #7   20. mar Langt hen ad vejen er der bestemt noget om det.
    Jeg er vokset op i en lille by i Himmerland, og der vidste telefondamerne næsten alt om alle.
    Når man ringede op og skulle tale med doktor Øllgaard, så vidste de, at han ikke var i konsultationen. For han var på hjemmebesøg hos smedens Marie, som havde haft så forfærdeligt ondt i ryggen i ca. 14 dage.
    Og de vidste også, at Christian med Byens Lillebil (nutiden taxa) ikke kunne tage imod en bestilling på en ny tur før efter kl. 14. For han var kørt til Aalborg med sin svigermor, der skulle til bandagist.
    og så videre, og så videre, og så videre.
    De vidste, hvem der kærstede med hvem og alle andre vigtige og interessante nyheder i sognet.
    Og de medvirkede bestemt til at sprede de rygter, som jo skulle spredes for at gøre livet i den lille by interessant. Sandfærdighed og andre ligegyldigheder tog man derimod ikke så alvorligt.


Kommentér på:
Landsbyens telefondamer var datidens Google