Min lillebror på 15 = ballade. {{forumTopicSubject}}

Ja, sagen er dén at jeg har en lillebror der lige er fyldt 15 år. Jeg er udmærket klar over, at det er i den alder man prøver ting af og hvad ved jeg og fint med det, det gjorde jeg sgu også selv - til en vis grænse.

I forgårs kom min mindste lillebror til mig (på 13 år) - som i øvrigt har et super nært forhold til min anden lillebror - hvor han fortalte han havde set ham stå og ryge på skolen bag ved nogle haller osv.. Jeg tænkte nåh, fred være med det - der er sgu mange der ryger, men alligevel bliver jeg lidt irriteret. Jeg snakker så videre med min lillebror som siger, faktisk ret bekymret, at min ældste lillebror og nogle andre faktisk også har røget hash og sniffet lightergas + deodorant. Jeg tænker bare WHAT!? Og i første omgang bliver jeg faktisk rigtig sur. Som jeg skrev før, har begge mine brødre et utroligt nært forhold til hinanden og jeg er da også selv meget knyttet til begge, da vi har været meget igennem som mindre - så jeg kan nemt se hvis en af dem tager pis på mig, eller om de siger sandheden - og selvfølgelig siger min mindste lillebror sandheden nu..

Da, jeg som jeg skrev før er meget knyttet til dem, vælger jeg at tage fat i min lillebror på 15 og vi sidder på hans værelse og snakker selv lidt om alt muligt, hvor jeg spørger ham ligeud om han er begyndt at ryge. Han siger så "Ja" og jeg kan se i hans øjne, at han faktisk er lidt flov. Jeg spørger så hvorfor og sådan noget, og forklarer at det selvfølgelig er hans valg, fordi han har den alder han har hvor han kan bestemme tingene selv - men jeg synes stadig som hans storesøster, at det er pisse dumt. Det kan han godt se. Det her skal IKKE være et angreb mod rygere - fuck da det, er fuldstændig ligeglad. Der er så mange der ryger - men i mine øjne, starter man ét sted og rygning kunne nemt være det første punkt.
Nå.. Jeg spørger ham så om han har røget hash og sniffet det lort, hvorefter han også siger ja. Jeg siger ikke direkte til ham, at jeg synes det er dumt - for det ved han sgu godt selv. Han nævnte selv, at det bla. var pga. gruppepres og, at det var fordi han ikke ville føle sig udenfor. Jeg nævnte for ham, at i mine øjne er det meget sejere, at KUNNE sige nej til sådan nogle ting.

Jeg har i de sidste par måneder godt vidst, at han ikke har været sammen med guds bedste børn her i byen og det irriterer mig virkelig, fordi mange af dem både ryger, sniffer, horer til højre og venstre og endda stjæler. Og de er alle fucking 14-15 år????
Mine forældre har været tidligere stor-alkoholikere, så begge mine brødre har været i plejefamilie sådan in-out i løbet af ja, 10 år måske. Så selvfølgelig præger det også mine brødre, på en dårlig måde.
Dem han hænger ud med er som sagt de der 14-15 år, men der er en der er omkring de 17 og en tøs der er et år eller lignende, ældre end mig som de også er sammen med. Det er bla. hende der viser dem hvordan og hvorledes man stæler osv osv...
Jeg valgte at tage fat i hende og ham på 17 i går, hvor jeg sagde at hvis de ikke begyndte at styre deres liv lidt, så skulle jeg sgu nok gøre det til et helvede for dem:
Jeg ved ikke om der er andre der har den følelse, omkring sine søskende, som jeg har??? Jeg vil gøre alt for at de får et godt liv, men det sidste jeg nogen sinde vil se, det er at se dem komme ind i noget lort med stoffer, tyveri og alt det lort, fordi jeg ved hvor meget der ødelægger ens liv. Min kæreste har i 2 år ikke kunnet få et ordentligt arbejde, da der står nogle stygge ting på hans straffeattest og tja.. Det er surt, men sådan er livet.

Pointen i det her er om, nogle af jer synes jeg overreagerer eller om jeg bare skal være.. ja, et eller andet sted - ligeglad? Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg lidt ligeglad med jeres mening og I må svine mig så meget I har lyst osv. Men min kæreste bla. kan ikke forstå jeg har det sådan - men han har så heller intet forhold til sine søskende.

Hvis det var jeres søskende på den alder der tydeligvis var på vej ud i noget lort, hvad ville i så gøre? Hvis jeres forældre ikke var i stand til noget?