{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
232 visninger | Oprettet:

Hvad er en troll? {{forumTopicSubject}}

https://thomasrosenstand.dk/troll-internet.html

Jeg faldt over den efterflgd. artikel:

En troll i relation til internettet er en person, der på debatfora, Facebook, Google Plus og i blogkommentarer skriver indlæg, hvis eneste formål er at provokere og ofte mistænkeliggøre en eller flere af debatdeltagerne. Ofte – men ikke altid – mener en troll slet ikke det, han/hun skriver. Det handler udelukkende om at afspore en debat og gøre den til et skænderi. Og allerede her ser vi de første psykopatiske træk – nemlig nydelsen ved at bringe andre mennesker i affekt samt glæden ved at afspore en ellers sober og saglig diskussion.

Bemærk, at der er stor forskel på den begavede provokatør, der via skarpe holdninger bringer andre aspekter ind i en debat og den mere psykopatisk betonede troll. Sidstnævnte er altid virkelighedsbenægtende og undlader altid at forholde sig til indiskutable fakta.

Trolls ses som oftest optræde anonymt, men der er undtagelser. Jeg diskuterede dette fænomen med en psykolog engang, som kom med den tankevækkende udtalelse, at den ikke anonyme troll i virkeligheden er den mest problematiske af slagsen. Dette begrundede hun med, at trolls, der optræder i eget navn, ofte er dem med de mest udtalte psykopatiske træk. De har ganske enkelt ikke empati eller forestillingsevne til at indse, at de skader sig selv ved deres optræden. Den anonyme troll er derimod oftest klar over, at han/hun er på gyngende grund og ønsker derfor ikke at stå ved egen identitet. Ikke særligt sympatisk heller – men dog forståeligt.

Her er det dog vigtigt at slå fast, at selv de mest ydmyge deltagere i en debat på nettet bliver ofre, når en troll sætter sit spil i gang, for den debat, de gerne så som en udvikling, overtages af meningsløsheder. Derfor er alle deltagere i en given debat direkte eller indirekte ofre for angreb fra en troll.

Det eneste rigtige forsvar mod en troll er at ignorere dem – helt og aldeles. Er det din egen blog, det går ud over, kan du bare slette deres indlæg. Du gør resten af dine læsere en tjeneste ved at gøre det.

Er det ikke dit “eget sted”, har du ikke den mulighed. Og så er den bedste regel altså at undlade at give det syge menneske i den anden ende mere at løbe med. Undlad at svare – ganske enkelt. Hold debatten på sporet, så dine meddebattører ikke bliver ofre også.

I de fleste tilfælde forsvinder en troll igen, når han/hun ignoreres. De tager jo netop næring af, at du bliver ked af det, vred eller direkte hidsig. Gør du ikke det, taber de interessen. Og du KAN ikke argumentere med en troll. Læg mærke til, at de – når de angriber – stort set aldrig angriber på det emne, debatten handler om. De plukker en lille og ligegyldig ting ud, som de så arbejder videre med for at få bid. Og det kan du ikke argumentere mod. Som min salig mor altid sagde: “Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves”. Og det havde hun så evig ret i.

Se – her skal du skelne mellem, hvad jeg gør, og hvad jeg foreslår, du gør. Jeg er nemlig ikke god til at lade være med at “fodre en troll”, som det kaldes. Jeg bliver – omend ikke så meget mere – så forbandet over dem, at jeg svarer dem. Og så er jeg ret sikker på, at jeg også hopper i, fordi jeg tror på debat og meningsudveksling. Jeg skal bare lære mig selv at huske, at en troll hverken kan eller vil debattere – de vil bare skade. Sandsynligvis var deres foretrukne hobby som børn at rykke vingerne af levende fluer og den slags.


Vidste vi ikke godt, hvad en internettroll er og står for? Har du mødt nogen af slagsen?

Gennem de 10 år jeg har været debattør, har jeg mødt nogle stykker, i dag kender jeg heldigvis kun en eneste.



Kommentarer på:  Hvad er en troll?
Kommentér på:
Hvad er en troll?