Bekymrings skrivelser. {{forumTopicSubject}}

Kommunikationen mellem borger og kommuner er for ringe.

Kundby pigens mor havde sendt flere skrivelser til de sociale myndigheder om datterens Islamisering. Tilbage meldingerne gik på at hun bare skulle tage det helt roligt, det var ikke noget at være nervøs over.

I Tønder sagen skete der præsis det samme. Selv om der blev råbt vagt i gevær både fra lærere og bekymrede naboer, skete der intet.

Igen ser vi det samme tema når vi læser om Slagelses sagen, hvor 3 søstre blev i den grad maltrakteret af personer der var ansat af kommunen til at passe dem. Der var ingen der vågnede op og reagerede på alle de henvendelser der kom fra bekymrede lærere og andre.

I Kundby sagen kunne pigen have lykkedes med at springe en skole i luften med et stort antal tabte menneskeliv som resultat.

I sagerne om børnemishandling vaskede alle deres hænder og der var ingen der sagde undskyld for et liv i helvede til de uskyldige børn.ingen gang en erstatning for svie og smerte vil de punge ud .med. Det er så skamfuldt. Tænk på hvad de blev udsat for, jeg kan som voksen ikke holde ud at læse om det, men de skulle leve med det..

Jeg tænker på at der snart må være nogen der må tage ansvar for de svageste i samfundet, Og så skal det offentlige tage det alvorligt når pårørende og bekymrede medborgere sender bekymrings breve ind.Det er trods alt de personer der kender til hvad der foregår i hovedet på deres nærmeste, og også lærene skal have en fast kontakt til kommunen.