Den rene elendighed. {{forumTopicSubject}}
Ja tidspunktet kunne let tage sig ud, som den rene elendighed. Februar 1993 lige før min 60 års fødselsdag.
Men i 1989 v ar mit hus gået på tvangsauktion. I 1991 fik min samlever konstanteret kræft – uhelbredelig, og jeg blev fyret fra mit job på min 59 års fødselsdag.
I 1992 døde min samlever og nu skulle jeg holde min 60 års fødselsdag. Og det hav de jeg ikke råd til. Så jeg havde besluttet at jeg blot ville invitere børnene hjem enkeltvis, til en enkelt gryderet, med så meget mere tid til at snakke.
Og nu stod jeg så her og rørte i gryden mens jeg spejdede gennem vinduet om min datter m familie kom. De plejede altid at være ret forsinkede. Men hvad dælen der kom hun kun 20 minutter for sent. Men hun var alene i bilen Hvad pok*** hun kom ind af døre3n og sagde muntert.
Se at kom i noget aqndet tøj, vi skal ud at køre. Jamen jamen sagde jeg, maden står på komfuret. Det skal jeg nok tage mig af. Kom nu i tøjet.
Forsitigt vvovede jeg mig frem, blot for at få bind forøjnene, og blive bugseret ud i en bil, der startede og kørte afsted. Jeg prøvede at tælle svingene, men 5 gange rundt om en tankstation ødelagde det system.
Omsider holdt vi og jeg blev ledsaget hen til en dør, som vi gik igennem, og videre til den næste dør der blev åbnet og bindet for øjnene blev fjernet.
Og så stod der 40-45 mennesker og sang fødselsdagssang. Familie og venner fra nær og fjern – ja helt fraq Sæby var de mødt op.
Ja ungerne - Birgits og mine – havde virkelig strammet sig op. De havde arrangeret en flot buffet, og vi havde en herlig eftermiddag, hvor elendigheden begyndte at fordufte.
Hen på eftermiddagen ville de bryde op, mens jeg stadig tænkte på gryderetten hjemme. Skulle den udvides fra at være dagens ret til at blive ugens ret.
Men så spurgte jeg dem der kom langvejs far, om ikke de ville med hjem og spise.Jo svarede min Moster, bare vi må se ”Her er dit liv” ellæer noget lignende med Chr5istian Kjær og Janni Spies.
Og så sad vi der og gloede på disse to meget rige mennesker og deres såkaldte venner der sværmede om dem.
Og så var det slut på elendigheden, for hvor disse 2 ikke kunne vide hvem der var deres rigtig venner, og hvem der bare var medløbere, kunne jeg kigge rundt i stuen og fryde mig overat jeg var blandt rigtige venner. Ingen var kommet for min rigdoms skyld.!
feb 2014
Følger: 37 Følgere: 40 Fotoprofiler: 1 Emner: 59 Svar: 382
Dagen derpå skete der noget. Jeg kom på efterløn og banken ringedde og ville have fingre i min kapitalpension. Det gav anledning til en frivillig akkord, så jeg var gældfri efter 5 år.
Dagen efter havde dog også sit at byde på. Min søn kom med en stak Højskolekataloger. Da de først havde tænkt sig at give mig sådan et ophold.
Men så protesterede Mor. Det kan i sgu ikke være bekendt. Han trænger til en fast, så giv ham en fest. Jeg er hende meget taknemmelig.
Nu kunne jeg jo ligeså godt kigge lidt i de kataloger, og fandt så et fotokursus i Vrå der lød godt. Og da jeg nu havde styr på økonomien kunne jeg godt få råd.
Det var en god uge. Om dagen fotograferede vi og om aftenen lavede vi billeder s/h
Første dag fik vi 10 opgaver vi skulle fotografere. Et landskab, en vej, legende mennesker, en sten o.s.v.. Ret ligegyldige ting, men vi skulle jo lære at vurdere et motiv.
Og så havde jeg dummet mig. Jeg havde et godt fuldautomatisk Kamera, men syntes at det var lidt snyd, så jeg havde købt et billigt kamera der var helt uden automatik, men til gengæld med udskiftelig optik. Og det brugte jeg den dag.
Jeg kørte med min stuekammerat ud til Vesterhavet, men der var koldt den dag og det blæste så der var ikke meget at se. Men vi knipsede lidt hist og pist, og vi skulle hjem og fremkalde filmene kl 16.
Og så meldte problemet sig. Jeg opdagede at jeg havde sat en forkert film i mit billige kamera. Ellere rettere, jeg havde glemt at indstille kameraet efter
Så jeg stod og hængte lidt med næbbet, så Klaus (Læreren) kom og spurgt4e hvad der var galt.?
Jeg forklarede at jeg havde underbrlyst hele min film, der var lige til at skrotte. Nej sagde han, prøv at fremkalde den i dobbelt tid.
OK filmen blev ikke god men brugelig – og det var jo kun øvelse det her.
Næste morgen skulle si så stille med billeder i alle 10 kaqtegorier, og hænge dem op på en væg, helt anonymt.
Og så begyndte Klaus at evaluere. Kiggede på billederne og kommenterede dem flittigt.
Da han kom til et kedeligt billede af nogle elmaster op over en mark spurgte han : Hvis er det.?De de det er mit stammede jeg, og skulle til at forklare Det er fandme godt, sagde han og gik videre. Jeg var forvirret.! Det måtte afprøves.!
Da jeg kom hjem hængte jeg billedet op på væggen blandt mange andre – og de blev beundret når familie og venner kom på besøg. Jeg hørte mange pæne ting om mine billeder, jeg skulle opmuntres. Kun billedet med elmasterne fik ingen kommentarer.Men næsten alle gik rækken igennem, og vendte så tilbage til elmasterne og kiggede længe på det.
Jeg er stadig forvirret.
Men tilbage til evalueringen. Nu var Klaus kommet til en hoppende bold på en strand undeer rubrikken: Et legende menneske. Hvis er det, spurgte han og igen måtte jeg vedgået det var mit. Det er sgu frækt sagde han og gik videre.
Om kurset vil jeg ikke sige meget mere end at Kursets bedste billede blev produceret at en 10 årig pige der var med sin far på kursus. Selvfølgelig havde hun fået hjælp; men for fanden hun havde ramt motivet lige i øjet.
Men mit første ophold på en højskole må jeg fortælle lidt om. Der var selvfølgelig lidt sang til morgenmødet, men ellers var det fagligt resten af dagen. Vi var Malere, Keramikere og så os fotografer. Og der var Københavnere, men endnu flere Nordmænd.
Om aftenen samledes vi i den fælles opholdsstu, hvor Højskolesangbogen flittigt blev benyttet. Sjovt var det at det var en norsk dame fra Bergen der sang for.
Men alting får jo en ende og vi rejste hjem til hver sit. Men med hver sine minder.
feb 2014
Følger: 37 Følgere: 40 Fotoprofiler: 1 Emner: 59 Svar: 382
En midaldrende dame søgte venner. Gerne med interesse for foto. Jamen det var jo lige mig..
Første møde samlede 17 personer, og vi havde så god en aften, så vi enedes om at fortsætte. Vi mødtes privat i små grupper hist og pist, men det var ikke holdbart.
En dame havde adgang til nogle selskabslokaler i en boligblok i Brabrand. Vi kunne lige være der; men der blev hurtigt tilrøget og virkede overfyldt.
Jamen sådan noget skulle kommunen da tage sig af udbrød en mandt arrigt, og så sig provokerende omkring.
Forsigtig spurgte jeg nu: Er der nogen der har spurgt kommunen. Det var der ikke.!
Nu var de fleste i gruppen fra Århus, kun jeg var fra Skanderborg. Alligevel skrev jeg dagen efter et brev til Århus kommunes ældre afdeling. Og spurgte om dit og dat.
2 dage senere blev jeg ringet op af en magistratsfuldmægtig Tina **** **** der kunne forsikre mig for at kommunen nok skulle stille lokaler til rådighed for os. Først og fremmest skulle alle Lokalcentrene (Plejhjemmene) stille lokaler til os, men hun ville nu foreslå, at vi først tog kontakt til Østergade 30 i Århus.
Det hus var beregnet for ældre folk i År5hus. Vi snakkede næsten en time. Meget positivt.
Og så ringe4de jeg til Østergade 30 og bleb straks indbudt til et orienterende møde dagen efter.
Dagen efter tog vi 2 derind o0g blev budt velkomne i huset. Faktisk som de første gæster denne Koordinator havde taget imod. Han var nemlig lige tiltrådt dagen før.
Han viste os rundt i huset, og hvilket hus. Der var en stor sal med plads til over 100 mennesker, med tilhørende køkken fuldt udstyret med alt udstyr. Så var der flere små lokaler rund i huset, alle med et Tekøkken. Og det bedste af det hele4 – det var gratis.
Vi kunne booke lokaler efter behov i sektioner. Eftermiddage og aftener evt i sammenhæng.
Eneste betingelse, vi skulle aflevere lokalerne som vi overtog dem.
Vi samlede det meste af gruppen hjemme hos mig, hvor jeg fortalte, og foreslog en indvielsesaften i nærmeswte fremtid.
Det var der alm. Enighed om. Kun en lille dame Birthe gjorde indsigelse. Så skal det være rægfrit næsten råbte hun.Det vil jeg ikke være med til sagde jeg. Vi kan ikke invitere ældre mennesker herind og så sige de ikke må ryge.
Men salen er stor nok til at vi kan anbringe 2 borde med rimelig afstand og sætte skiltte på med ryger og ikke-rygere.
Samtidig satte vi en annonce i Gul og Gratis efter flere medlemmer.
Aftenen kom og der kom faktsik ny gæster. En mand anbragte sig for en bordende og en anden mand anbragte sig lige en plads fra den først. Og så satte de begge sig til at ryge. De kæderøg
. Antirygeren Birthe kom lidt sent og der sad folk ved begge borde. Birthe kiggede sig lidt om og gik så resulut hen os satte sig mellem de 2 storrygere. Hun var og blev utålelig. Tilsidst måtte jeg bede hende om at holde sig væk.
Men de Aktive og Kreative Seniorer i Århus var født.- Og vi havde nogle gode år. Jeg blev formand fordi ingen andre ville være det. Det betød bare at jeg var den der skulle komme først og gå sidst. Jeg havde nøglen.
feb 2014
Følger: 37 Følgere: 40 Fotoprofiler: 1 Emner: 59 Svar: 382
Men intet problem, alt andet lykkedes. Vi holdt baller. Fik gang i en bowlingklub og et Petanque hold. Vi var på virksomhedsbesøg og havde kontakt til tilsvarende klubber både i Aalborg og Odense samt til de grå pantere i Silkeborg og vi besøgte dem alle med storglæde.
Og så begyndte det med at nogle af de gamle klubber henvendte sig for et samarbejde der førte til egentlig overtagelse.Således befandt jeg mig pludselig i Klostergadecenteret hvor vi også holdt baller.
Men der var en datastue hvor ældre folk bare kunne komme ind og få rpd og vejledning. Men de manglede rådgivere.
Så pludselig sad jeg der en dag hver uge og snakkede computer med ældre mennesker.
Nu meldte pensionistcentret sig også. De skulle hgave generalforsamling og ville gerne have mig med i bestyrelsen.Jo træerne var vist allerede vokset ind i himlen. Seks dage om ugen havde jeg hænderne fulde, menh det var helt fint. Så kunne jeg da bruges. Og jeg blev brugt. Folk ville underholdes.
Jeg fik mange bekendte, men kun få venner.
En af dem var Bent. En førtidspensionit med en speciel historie. Han var gammel arbejdsmand der var stået til søs, inden han blev lastbilchauffør, for til sidst at blive truckfører på havnen i Århus.
En dag skulle han løfte en palle der var for tund. Trucken løftede sig i stedet. Han fi hurtigt sluppet pallen, så trucken styrtede til jorden lidt for hurtigt.
Den ramte jorden med et brag, som forplantede sig op i hans ryg. Han lå på sygehus i et ½ år, og fik at vide at han aldrig ville komme til at gå igen, men måtte vænne sig til en rullestol.
Hans kæreste havde en kolonihave i det nordlige Århus, hvor han kunne være og glæde sig over blomsterne.
Men en dag blev det stormvejr så taget var ved at blæse af huset, og han var alene.Så selvfølgelig måtte han kravle op på taget, for at gøre det fast. Hvilket lykkedes.!
Og nu kunne han gå igen. Ikke uden besvær. Men han var ikke afhængig af rullestolen.
Da det var en arbejdsskade fik han en stor erstatnin, så han både kunne hus og bil.
Tredje juledag 1995 ringede han mig op. Om jeg ville med til et sammenskudsgilde nytåraften, i et klubhus ikke langt fra ham. JHeg kunne bo hos ham.
Okay tønkte og sagde jeg. Blot havde jeg glemt at jeg fornylig var soppet med at ryge, og derfor have tagetrigeligt på. Men herregud et sammenskudsgilde.
Jeg fik mig presset i et poarbukser, men måtte nøjes med en vindjakke, men skjorte og slips kunne jeg klare.
Jeg ankom til klubhuset og kiggede forsigtigt ind i salen. Men for pokker, de kom jo i smoking og lange kjoler, der ville min vindjakke falde helt igennem Jeg forsøgte at snige mig ud igen. Væk fra en kraftig ydmygelse.
Men et par damer havde observeret mig og fik mig bremset. Der var underskud af mænd.
Jeg kiggede mi omkring og der for bordenden sad der en Diva, med kaldenavnet Miss Ellie
Helt omgivet af tilbede Ikke noget for mig. Jeg holdt mig til den modsatte ende af bordet.
Vi bleb færdige med at spise og musikke spillede op.
Jeg var nødt til at byde min borddame op, selvom hun var et hoved højere end mig. Men hun var ivrig og ville gerne dfanse tæt. Plkudselig forsvandt musikken. Hun havde fået mig draget ind mellem hendes yppige bryster, så min ører befandt sig melle hendes attributter.
Hun hed Elisa og blev en rigtig ven ligesom Bent.Det blev en herlig aften, i98ndtil midnat, hvor vi skulle udenfor, for at se fyrværkerig. Jeg stod nu kun i døren. Men derfra kunne jeg også overskue hele Århus.
Pludselig mærkede jeg en dr prikkede mig på skulderen. Jeg vendt mig for at se hvam det var. Det var sgu Divaen Miss Ellie. Jeg kunne ikke gøre andet end at byde hende op til den næste dans.
Hun viste sig at være et dejligt menneske, der blev en af mine bedste venner. Hun var byrådssekretær.
Nu havde jeg allerede tre rigtige venner. Bent, Elisa og Miss Ellie.
Den rene elendighed.
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside